UGG
- ‹
- ›
UGG Australia - meget mere end støvler
UGG er et amerikansk firma grundlagt i Californien i 1978 af australierne Brian Smith og Doug Jensen. Mærket er bedst kendt for deres super lækre fåreskindsstøvler, som både fås til mænd og kvinder. I folkemunde kaldes de populære støvler også for "bamsestøvler", da de består af blødt for og har en pasform, som omslutter fødderne på en behagelig måde. UGG Australia er dog ikke det eneste brand, som producerer denne form for bløde støvler. I vores udvalg af bamsestøvler finder du en lang række andre brands, som producerer bamsestøvler i varierende prisklasser.
UGG støvlerne er kendetegnet ved deres enkle design, fantastiske kvalitet og multifunktionalitet. Støvlerne kan nemlig bruges indendørs såvel som udendørs. Dog producerer de meget mere end blot de klassiske fåreskindsstøvler. De har gradvist udvidet deres sortiment til også at inkludere sandaler, hjemmesko, tasker, høretelefoner, ørevarmere og handsker.
UGG boots som modefænomen
I 00'erne ekspanderede UGGs succes gevaldigt, da Oprah Winfrey vælger at uddele 350 par UGG boots til både ansatte og publikum i et af sine populære talkshows. I samme periode blev også kendte personligheder som eksempelvis Sarah Jessica Parker, Kate Hudson, Leonardo DiCaprio, Alexa Chung og Ronnie Wood set iført de klassiske fåreskindsstøvler.
Dette fik salget af støvlerne til at stige markant, og det har fortsat lige siden. Den vedvarende popularitet skyldes i høj grad, at forbrugerne fik øjnene op for et mærke, der både leverer kvalitets- og designsikrede produkter. Og hvem elsker ikke en blød støvle, der både holder fødderne varme og klæder dem moderigtigt på?
En investering i fremtiden
Er du interesseret i at eje et produkt, som sikrer dig kvalitet og komfort, er UGG med garanti et mærke efter din smag. Hvad end du leder efter sandaler med kilehæl, slippers, sutsko eller ankelstøvler, kan du finde det i deres brede sortiment. Det er nemlig langt fra kun bamsestøvlen, der er at finde hos UGG Australia.
UGG henvender sig med deres simple design og neutrale farver til den modebevidste mand og kvinde, som ønsker et produkt, de kan have i mange år. Du kan som mand kombinere de klassiske UGG støvler med et par cool baggy jeans til efteråret og vinterens gåture eller som kvinde kombinere et par UGG sandaler med kilehæl til et par skinny jeans til sensommerens fester.
Vedligeholdelse af ruskind og glat skind
Hvis man ønsker at have et produkt i mange år, skal man huske at pleje det alt efter behov. Langt de fleste UGG støvler, hjemmesko, handsker og høretelefoner er lavet af ruskind, der kan betegnes som bagsiden af et stykke læder. Ruskind har den unikke fordel, at det både kan udstråle noget rustikt og maskulint samt noget elegant og feminint.
Da ruskind er bagsiden af læderet, har det en super sugeevne, og det er derfor en smart idé at give sit ruskindsprodukt en god gang imprægnering inden brug. Imprægneringen er med til at gøre overfladen af skindet vand- og fedtafvisende og beskytter effektivt mod eksempelvis regn og slud. Skulle uheldet være ude, og du finder en eller flere pletter, så er tricket, at du ved hjælp af damp kan forsøge at fjerne genstridige pletter. Du skal blot holde ruskindsproduktet henover dampen og gnide forsigtigt med en ruskindsbørste.
Ønsker du derimod at pleje glat skind, som især UGGs sandaler og tasker er lavet af, så begynd igen med en god imprægnering af produktet inden brug. Da det glatte læder er levende, vil det med årene ændre udseende, og det er derfor vigtigt, at man især med fodtøj sørger for at gentage processen med imprægneringsspray nogle gange om året. Derudover er det smart at gøre brug af en læderbalsam eller læderfedt mindst to gange om året, da det både plejer og fugter på én gang, og derigennem undgår du eller udskyder, at læderet begynder at krakelere.
Ligeledes gør det sig gældende, at hvis du finder en eller flere pletter, så forsøg at gnide dem med en tør eller fugtig klud. Vær opmærksom på, at kluden ikke må være i en farve, som kan risikere at smitte af på læderet. Desuden er det vigtigt ikke at komme vand direkte på, da det kan medføre skjolder og/eller ujævnheder. Du skal i stedet gøre brug af et specielt rensemiddel til skind.
Find lækre UGG støvler på udsalg her
På Katoni kan du finde en bred vifte af udsalgsprodukter fra UGG til super gode priser og vilde tilbud. Vi har et flot sortiment af eksempelvis støvler og sandaler til både mænd og kvinder, som kan findes i flere forskellige designs og farver. Brug sidens forskellige filtre til at indsnævre din søgning, så du kun bliver præsenteret for produkter, der passer til lige netop dig. Du kan også udforske vores sortiment af vinterstøvler til damer og herrer, hvis du desuden er på jagt efter en klassisk støvle til lidt finere brug.
UGG er et absolut must i din sommer- og/eller vintergarderobe 2024, hvis du ønsker både kvalitet og komfort i dine produkter. Så hvad venter du på? Klik dig rundt i det store udvalg fra vores partner shops og find dine favoritter til fornuftige priser.