Poloshirts
- ‹
- ›
Fra tennis til polo og golf
Polo shirten, som vi kender den i dag, blev ikke oprindeligt skabt til polospillere. Derimod startede det hele blandt det 20. århundredes tennisspillere. En af datidens store stjerner, franske René Lacoste, mente, at tennisuniformen var besværlig og ubekvem. Som resultat heraf valgte franske Lacoste at designe en ny t-shirt særligt inspireret af det forrige århundreds polospillere og han iførte sig selvsamme t-shirt for første gang under US Open i 1926.
Det nye, innovative design fra Lacoste var løsningen på nogle af den tidligere spillertrøjes mange problemer. De traditionelle lange ærmer måtte lade livet for de mere praktiske korte ærmer, knapperne i front gjorde det muligt at løsne den bløde krave, der samtidig også kunne foldes op for at beskytte nakken mod solens skarpe stråler. Sidst men ikke mindst blev det strikkede bomuldsmateriale gjort langt mere blødt og åndbart end tidligere.
Lacostes polo blev for alvor markedsført i det efterfølgende årti. I 1972 skabte den amerikanske modedesigner Ralph Lauren en nye linje, hvor poloen var omdrejningspunktet og det karakteristiske polospiller logo er i dag verdenskendt. Det tog ikke lang tid før den klassiske polo shirt blev et efterspurgt allemandseje og alle fra golf- og tennisspillere til polospillere var nu iført den behagelige t-shirt under turneringer. Med så lang i historie i bagagen giver det gode mening, at netop denne t-shirtmodel har rigtig mange navne. De fleste kalder den polo shirt, men en del refererer også til den karakteristiske t-shirt som tennis shirt eller golf shirt.
Den klassiske polo shirt
Kært barn har mange navne, men der hersker absolut ingen tvivl om det karakteristiske design. Polo shirten er kendetegnet ved at være en blød, kortærmet t-shirt model med krave, knapper fortil og en valgfri brystlomme. Den klassiske polo shirt er crisp-white - præcis som tidligere tiders traditionelle tennisuniform. I dag findes polo shirts dog i alle regnbuens farver, og det er derfor kun dine personlige præferencer, der sætter grænser for farveorgiet.
Polo shirts til mænd spiller godt overens med den såkaldte ’preppy’ stil. Sportsgrene som polo, tennis og golf har alle det til fælles, at de førhen primært blev dyrket af overklassen. Hvem husker ikke Julia Roberts til polokamp med Richard Gere i Pretty Woman? Det britiske kongehus til Wimbledon hver sommer? Eller golf som af de fleste opfattes som en dyr og eksklusiv sport. Netop derfor er polo shirten også et rigtig godt match til et par pæne herre chinos, loafers med kvaster eller som et afslappet valg under det klassiske jakkesæt.
Polo shirts til kvinder har præcis samme udtryk. Velpoleret og klassisk. Men som kvinde behøver du ikke begrænse dit brug af polo shirts til den fornemme søndagsbrunch hos din rige tante. T-shirten er nemlig også et oplagt valg til de stilfulde sorte bukser og en lille hæl. Ligesom du kan lade dig inspirere af tennissporten og bruge den til en a-formet nederdel og et par pæne sko.
Fransk, amerikansk og tysk design i verdensklasse
Når snakken falder på polo shirts, har kategorien særligt tre sværvægtere. Du kommer naturligvis ikke uden om skaberen af nutidens polo shirt, franske Lacoste. Brandet laver fulde kollektioner, men polo shirten vil i sig selv altid være noget særligt, fordi det var her, det hele startede. Du finder krokodille t-shirten i alle farver og med disse modeller er du sikret et ultra klassisk valg inden for polo shirts.
Endnu et verdenskendt logo, når det kommer til polo shirts, er amerikanske Polo Ralph Lauren. Linjen er skabt af designeren Ralph Lauren med netop en polospiller til hest som kendetegn. Vælger du det amerikanske mærke, vælger du også et mere moderne bud på den ikoniske t-shirt og finder derfor også modeller med tryk og i sjove farver såvel som de mere stilrene modeller. Tyske Hugo Boss er det tredje brand, du bør overveje, når jagten er sat ind på en ny polo shirt. Her er logoet mindre iøjnefaldende og derfor et ideelt valg for dig, der helst undgår at flashe for mange logoer. Boss er desuden altid garant for rigtig god kvalitet præcis som det er tilfældet med tyske biler.
Bredt udvalg af polo shirts
Polo shirten har en lang historie. Det klassiske look bliver aldrig umoderne og derfor vil du heller ikke fortryde at have et par kvalitetspoloer liggende i garderobeskabet. Uanset om du er kvinde eller mand er det et sikkert valg på de dage, hvor formaliteten skal være i orden uden at det nødvendigvis behøver betyde jakkesæt og kjoler.
Her på Katoni finder du naturligvis en lang række polo shirts fra såvel anerkendte modehuse som budgetvenlige alternativer. Som det også altid er tilfældet her på siden, så er et godt tilbud aldrig af vejen. Ønsker du dig billige alternativer af den klassisk polo, er du derfor landet det helt rigtige sted. Her har du altid mulighed for at bruge filtrene og derved finde frem til det, du søger ved hjælp af ganske få klik.