Nederdele
- ‹
- ›
Pift dit outfit op med en ternet nederdel
Ternede nederdele kan dateres helt tilbage til det 14. århundrede i Skotland, hvor de blev vævet i specifikke mønstre for hver klan i det skotske højland. Mønstret bevægede sig ind på modescenen i 70’erne med en vild punkrock stil og senere i 90’erne med det rå flannel-look. I dag er det stadig et af de mest populære modefænomener, der kommer igen år efter år.
Tern i alle farver og størrelser
I vores udvalg finder du nederdele med tern i alle afskygninger. Hvad end du er ude efter det klassiske højlandslook med tern i rød eller grøn, eller du går efter noget helt andet med grå, gule eller blå tern, er der masser af valgmuligheder hos os.
Ud over farverne er der også forskel på størrelsen af ternene på de forskellige nederdele. En nederdel med store tern tiltrækker sig mere opmærksomhed og er derfor god i sommermånederne, når der er knald på farverne og humøret. Nederdele med små tern er mere enkle at se på - naturligvis uden at de bliver simple - så de kan både bruges på kontoret og til de finere fester.
Nederdele med tern passer til enhver smag og stil, da du kan få en nederdel i stort set alle former, længder, farver og stilarter. Du kan tilføje et strejf af sommer og ferie med en ternet nederdel med flæser, gå efter et mere strømlinet look med en ternet, lang nederdel i brun, der oser af moderne og stilet forretningskvinde eller vælge en trendsættende midi nederdel med tern i sort og hvid. Til de kolde måneder findes der masser af lækre, ternede nederdele i uld, så du kan holde varmen og se moderigtig ud på samme tid.
Bring liv i din garderobe med spændende styles og mønstre
Hvis du er ude efter en måde at inkorporere endnu flere tern i din garderobe, kan du tage et kig på vores ternede jakker, der findes til både mænd og kvinder. Jakkerne kan både sammensættes på en sprælsk måde med en ternet nederdel eller mere klassisk med en højtaljet nederdel uden mønster. Jakkerne med tern findes både i lang og kort model og til alle årstider, så der er rig mulighed for at pifte dit outfit op med moderigtige tern.
Elsker du mønstre, og vil du gerne tilføje endnu mere til din garderobe, bør du tage et kig på vores mange nederdele med leopardprint, der findes i lige så mange stilarter som vores ternede nederdele. Leopardprint kan være farverigt, stiligt, sommerligt og klassisk og hos os finder du alverdens udgaver af leopardprint, så du kan finde lige den nederdel, der passer ind i din stil.