G-Star jeans
- ‹
- ›
G-Star jeans - en hollandsk denimfavorit
Det velkendte mærke G-Star blev etableret tilbage i 1989, og siden da har det brandet sig gennem sloganet ”Just the Product”. Som følge af deres slogan har de beriget mange mænd og kvinder med items i alle tænkelige former. Eksempelvis kan du i kollektionerne finde alt fra jeans i luksusdenim til det indigofarvede denim og det helt afblegede denim.
Selvom brandet har eksisteret i flere årtier, fortsætter de med at med at imponere og udfordre designernes kreativitet ved at lancere produkter i nye styles og materialer. Deres slogan er derfor en rettesnor for udviklingen, som altid indebærer et fokus på produktet. Dette fokus på at skabe innovative og trendy produkter har medført, at G-Star jeans i dag er blandt de bedste på denimmarkedet.
Lad dig inspirere af et varieret udvalg
Med et par jeans er det hurtigt og nemt at ændre dit outfit fra et hverdagslook til et festligt look. Uanset om du er mand eller kvinde, kan du bruge dine jeans både på job og i byen. Det eneste, du skal gøre, er at skifte dine sneakers ud med et par festsko og din T-shirt eller bluse ud med en fin skjorte eller en festlig top. Hvis ikke det er festligt nok, kan du altid pifte dit outfit yderligere op og give det et personligt twist med accessories.
Dog findes der modeller, der er mere egnede til hverdags- og fritidsbrug frem for en formel fest. Særligt de spraglede, farverige eller slidte modeller bør holdes til hverdag eller uformel fest, hvorimod de helt enkle modeller i mørke nuancer er at foretrække til de mere formelle og konservative lejligheder. Heldigvis findes der blandt udvalget af G-Star jeans en lang række forskellige styles.
Det brede udvalg i modeller sikrer ikke kun, at du kan finde et par jeans, der passer til anledningen; det sikrer også, at du kan finde et par, som passer til netop din krop. Alle er ikke skabt ens, og derfor er det heller ikke alle jeans, der vil sidde perfekt, men når først du finder de rette, er du ikke i tvivl. Et par perfekte jeans komplimenterer din krop og fremhæver dine bedste sider.
Sådan plejer du dine G-Star jeans
Vi ved alle, at jeans er et musthave i garderoben, men de færreste ved, hvordan man bevarer det nye og pæne udtryk i ens jeans. Eftersom denim som så mange andre materialer bliver slidt med tiden, er det vigtigt at bruge og vaske det med omtanke. De fleste kan uden problemer bruge jeans flere dage i træk, uden de bliver beskidte. Dog oplever nogen, at bukserne lugter efter at have været brugt en del gange. I sådanne tilfælde kan du blot lægge dine jeans i fryseren i nogle timer. De lugtende bakterier bliver kvalt af kulden og vupti - så har du et par lugtfrie bukser!
I forhold til vask af jeans i vaskemaskine findes der tre helt basale grundregler: 1) Vend altid vrangen ud på bukserne, 2) luk lynlåsen og 3) luk alle knapper. Med disse tre tips undgår du voldsom slitage på materialet og farven. Desuden bør du aldrig vaske dine jeans ved høje temperaturer, medmindre de er særligt beskidte, da høje temperaturer slider på materialet og farven.
Lækre jeans på udsalg hos Katoni
Hos Katoni synes vi, det er vigtigt, at du altid har råd til basisvarer som for eksempel et par lækre jeans. Derfor har vi samlet et bredt udvalg af jeans i mange forskellige modeller, materialer og styles. Du kan blandt andet finde mange andre lækre denimfavoritter fra svenske Cheap Monday eller amerikanske Lee.
Du kan søge efter tilbud og udsalg via vores søgefiltre "Udsalg" eller "Spar mest". På den måde bliver du præsenteret for jeans på tilbud eller med den største besparelse - og det gælder naturligvis også, når du skal finde dit næste par G-Star jeans. God shopping!