Vinterjakker
- ‹
- ›
Alt du skal vide om vinterjakker
I Danmark er vinterjakken et uundværligt must have, når temperaturen bevæger sig under frysepunktet. Vinterjakken har nemlig til formål at holde dig varm og velklædt, når vinteren for alvor bider sig fast i det danske land. Investerer du i en lækker, varm og funktionel vinterjakke, der matcher dine personlige behov, bliver det kolde vinterhalvår dog en del mere overkommeligt. Vi guider dig gennem den store jungle af vinterjakker til damer og herrer og giver dig de bedste tips og råd til valg af modeller, materialer, funktionelle detaljer og vedligeholdelse.
En vinterjakke skal først og fremmest kunne holde dig varm og tør på selv de koldeste og vådeste vinterdage. Modsat den klassiske vinterfrakke er vinterjakken typisk kortere og mere praktisk. I dag findes der dog et væld af vinterjakker i forskellige materialer, snit og længder, og det kan være noget af en jungle at finde rundt i. Ofte er det et rigtig godt udgangspunkt at overveje hvornår og hvor ofte, du skal bruge den varme jakke, og hvorvidt du vægter funktion og slidstyrke eller æstetik og design højest. Disse overvejelser har nemlig stor betydning for, om du især skal have øje for vand- og vindtæthed, slidstyrke eller sæsonens nyeste tendenser og flotte detaljer.
Parkajakken – funktionalitet med et trendy twist
Parkajakken er det særligt varme og slidstærke jakkevalg, der med sin funktionelle overfladebehandling både beskytter mod regn, sne og slud. Parkajakken fås i et væld af farver og udgaver, men særligt den armygrønne model med pelskrave er en tidsløs klassiker. Parkajakken er modellen for dig, hvis du både færdes i bylivet såvel som i naturen i vintermånederne.
Uldjakken – hold varmen med stil
Uld er, ligesom dun, overvejende isolerende og samtidig et meget æstetisk materiale, som ofte tiltaler den modebevidste forbruger, der vægter design og æstetik højt.Uldjakken er et klassisk valg, der aldrig går af mode. Her skal du dog være opmærksom på, at uld ikke kan sky vand eller sne og derfor egner sig bedst til tørt og mildere vintervejr.
Dunjakken – sporty og varm
Dunjakker er behagelige, varme, åndbare og investerer du i én af høj kvalitet er den nærmest ikke til at slide op. Hvis du ofte fryser eller skal opholde dig under meget kolde vejrforhold, vil den klassiske dunjakke være et oplagt valg for dig.
De isolerende dun holder nemlig selv den værste kulde på afstand og tilføjer din stil et friskt og sporty udtryk. Dunjakken sørger desuden for stor bevægelsesfrihed, men egner sig ikke til meget våde vejrforhold.
Shell jakken - beskyttelse i al slags vejr
En shell jakke fungerer faktisk lidt ligesom en æggeskal. Den er fuldstændig vind- og vandtæt, med tapede syninger og en vandtæt membran. Samtidig er langt de fleste shell jakker også enormt åndbare og kommer således for alvor til sin ret under kraftig blæst og regn.
Shell jakken yder derfor beskyttelse mod alle forskellige vejrforhold, som du kan risikere at rende ind i under vintermånederne. Shell jakkerne er desuden udarbejdet i lettere materialer, som giver bevægelsesfrihed og sikrer, at der er plads til flere lag under jakken på de særligt kolde dage.
Fra inderst til yderst: Få et overblik over materialerne
En af de første ting, du skal beslutte dig for, er hvilken type fyld, din nye vinterjakke skal have. Dun og syntetisk fyld er hyppigt anvendte materialer, når det gælder vinterjakker. Både syntetisk fyld såvel som dun har gode, isolerende egenskaber, men de to typer fyld har samtidig nogle vidt forskellige fordele og ulemper, som gør, at de egner sig til forskellige behov og situationer.
Dit valg af det inderste isoleringsmateriale afhænger i høj grad af, hvad du skal bruge din nye vinterjakke til, og hvilke vejrforhold du oftest kommer til at udsætte din vinterjakke for. Skal din jakke kunne tåle, at du ofte tumler rundt i sneen, eller skal den primært holde dig varm og tør under transport til og fra studie eller arbejde? Overvej også, hvorvidt du er særlig kuldskær eller omvendt har en forkærlighed for udendørsaktiviteter og hvorvidt du er villig til at spendere lidt ekstra for en vinterjakke i høj kvalitet eller har en prisramme, du gerne skal holde dig inden for.
Indre materialer: syntetisk fyld eller luftig dun?
En af de største fordele ved at vælge en vinterjakke med syntetisk fyld er materialets evne til at genvinde formen selv efter lang tids slid og brug. Vinterjakker med syntetisk fyld er altså langt mere hårdføre og kan derfor uden problemer maskinvaskes gentagne gange, mens de samtidig kan fås til yderst overkommelige priser, der langt fra behøver vælte hele budgettet.
Derudover kan det syntetiske fyld også modstå en stor mængde fugt, uden at materialets isoleringsevne forringes. En vinterjakke med syntetisk fyld er således et fremragende valg, hvis din vinterjakke primært skal bruges, når temperaturen ligger lige omkring frysepunktet, og især når vintervejret byder på sne og regn. Den største ulempe ved syntetisk fyld er dets holdbarhed, som desværre er langt lavere end dunfyldets. Det betyder, at du skal udskifte din vinterjakke med synetisk fyld omkring hvert femte år, men det betyder samtidig også, at vinterjakker med syntetisk fyld er en del billigere end dunfyld og derfor oplagte, hvis budgettet er lidt strammere.
Skal din nye vinterjakke kunne holde dig varm på selv den mest isnende vinterdag, skal du uden tvivl gå efter blødt, varmt og luftigt dunfyld udarbejdet af fjer og dun fra enten and eller gås. Jo renere dunen er des bedre. Drømmer du om at lave en kvalitetsinvestering, skal du derfor gå efter en dunjakke med så tæt på 100% dunfyld, som du overhovedet kan komme. Jo højere dun til fjer ratio des bedre. Dunjakken er stadig ubestridt nummer et inden for isolation af vinterjakker netop grundet materialets exceptionelle evne til at holde på varmen. Vælger du en jakke med en dunkvalitet på over 750, er du sikret uovertruffen isolation under selv isnende minusgrader.
Dunjakken er altså et absolut ideelt valg hvis du ofte opholder dig under meget kolde vejrforhold eller du bare er mere kuldskær end de fleste. Samtidig er dunfyldet med til at skabe en blød og let vinterjakke, der giver stor bevægelsesfrihed og næsten ikke fylder noget, når den pakkes ned. Vælger du en vinterjakke med dunfyld, skal du dog samtidig være opmærksom på, at dunfyldet ikke tåler fugt særlig godt og derfor mister sin isolerende effekt i meget vådt eller fugtigt vejr.
Når valget står mellem syntetisk fyld eller luftig dun, er det således i sidste ende et spørgsmål om kvalitet, brug og budget. En vinterjakke med syntetisk fyld vil normalvis være en del billigere end én med dunfyld. Omvendt er levetiden på en dunjakke betydeligt længere, og drømmer du om at lave en langsigtet kvalitetsinvestering, er en vinterjakke med dunfyld derfor uden tvivl det mest ideelle valg. Er du omvendt typen, der gerne skifter vinterjakken ud hvert eneste år eller som skal holde sig inden for et stramt budget, så vil vi uden tvivl anbefale dig at vælge en af de mange smarte vinterjakker med synetetisk fyld i stedet.
Ydre materialer
Nu er det tid til at vende blikket udad. Skal din vinterjakke kunne mere end blot at se godt ud, har du brug for en grundlæggende viden om markedets absolut bedste materialer, når det kommer til vandtæt- og åndbarhed.
GORE-TEX: Vinterjakker med GORE-TEX er udarbejdet i nogle af markedets mest slidstærke, åndbare og vandtætte materialer. Er du på jagt efter en vinterjakke, der kan bruges i alle tænkelige vejrforhold, og som kan holde til mange års brug, er en GORE-TEX vinterjakke et rigtig godt bud – især hvis du elsker udendørsaktiviteter og leder efter en jakke med høj bevægelsesfrihed.
HyVent: HyVent er et vandtæt og åndbart materiale, der med sin særlige opbygning af flere forskellige lag sørger for en ekstra vandtæt vinterjakke, der samtidig udgør et billigere, men stadig enormt kvalitetsrigt alternativ til GORE-TEX jakkerne.
TEXAPORE: Dette materiale anvendes til produktionen af populære Jack Wolfskins funktionelle vinterjakker. Materialet er enormt robust og slidstærkt, mens det samtidig er både vand- og vindtæt og ligeledes giver huden mulighed for at ånde.
Pleje og vedligeholdelse
Det er vigtigt, at du sørger for at pleje og vedligeholde din nyindkøbte vinterjakke, hvis du ønsker, at den skal holde mere end blot en enkel sæson.
Er dit valg faldet på en sporty dunjakke, skal du sørge for at tumble jakken sammen med tennisbolde, der sikrer, at den bløde dunjakke forbliver ’puffet’.
Er dit valg omvendt faldet på en af de mere robuste og dyre shelljakker, kan du typisk vaske jakken i vaskemaskinen ved 40 grader.
Her er det desuden vigtigt at sørge for at påføre shelljakken imprægnering efter vask, så jakkens høje åndbarhed bibeholdes.
Uanset hvilken vinterjakke, du vælger, anbefaler vi dig altid at følge anvisningen nøje, når du vasker din nyindkøbte vinterjakke for første gang.
Detaljer du ikke kan undvære
Den rette farve
Farven på din nye vinterjakke er også værd at tage med i overvejelserne. Klassiske farver som sort, brun, grå og navy er ofte fornuftige valg, hvis du planlægger at investere i en lidt dyrere vinterjakke, der gerne skal passe til resten af din garderobe samtidig med, at den også helst skal være moderne flere år fremadrettet. Farver som camel og khaki går også ofte igen sæson efter sæson.
Falder dit valg på parkajakken, vil især disse farver være stærkt repræsenterede og ikke mindst en oplagt farve at vælge i kombination med en blød pelshætte. Har du en forkærlighed for den bløde dunjakke, har du omvendt rig mulighed for at eksperimentere med klare og stærke farver som rød, blå, grøn og sølv.
På toppen af hovedet
Har du overhovedet brug for en hætte? Hvis du har en forkærlighed for den klassiske uldjakke, så vil svaret højst sandsynligt være nej. Er dit valg omvendt faldet på en kraftig shelljakke eller en blød dunjakke, så er en hætte en praktisk, funktionel og kærkomme detalje for de fleste. Hætten varmer og beskytter ansigtet mod iskold blæst, regn og kulde og giver samtidig en behagelig følelse af at være ekstra godt pakket ind, hvis du bruger mange timer udenfor i det kolde vintervejr.
En god hætte følger helt uproblematisk hovedets bevægelser, den sidder fast, når det blæser kraftigt, men er samtidig stor nok til, at du kan have en vinterhue eller cykelhjelm indenunder. Vælger du en vinterjakke med pelshætte, er du desuden yderligere beskyttet mod snefygning og regndråber og vælger du en aftagelig af slagens, får du det bedste fra begge verdener.
Hvilken slags lukning?
Hvordan skal din nye vinterjakke kunne lukkes? En vinterjakke med lynlås er uden tvivl det mest praktiske valg, men sørg for at vælge en stærk én af slagsen i så høj kvalitet som muligt. Er du i tvivl? Køb en model med YKK lynlåse og sørg for, at lynlåsene er tapede og tovejs. På den måde er du særligt sikret mod kulde og regn, mens du samtidig kan lyne op nedenfra og komme af med overskudsvarme. Er æstetikken omvendt i højsædet, er det oplagt at vælge en vinterjakke med dekorative trykknapper.
Har du brug for ekstra opbevaring?
En god vinterjakke har minimum to ydrelommer med en tæt, praktisk lukning. De er perfekte til opbevaring af det mest essentielle og så kan de desuden holde dine hænder varme, hvis uheldet er ude og du har glemt dine vinterhandsker derhjemme. Har du behov for at opbevare mere end blot det mest essentielle? Her kan du med fordel vælge en mere funktionel udgave af vinterjakken, der både er udstyret med udvendige såvel som praktiske indvendige lommer.
De mest populære vinterjakker
Som du måske kan fornemme, kan du finde vinterjakker i et væld af materialer, farver og prislejer. Er du stadig i tvivl om hvilken vinterjakke, der skal være din nye, trofaste følgesvend denne vinter? I så fald giver vi dig her inspiration til hvilke vinterjakker, der matcher dine behov, hvad end du er vild med udendørslivet, er prisbevidst, værdsætter høj kvalitet og tidsløse snit eller jagter sæsonens nyeste tendenser.
Den budgetvenlige
Skal den varme jakke primært bruges til korte ture, eller rækker budgettet ikke til at bruge flere tusinde kroner på en ny vinterjakke, kan du med fordel vælge en budgetvenlig udgave af vinterjakken. Markedet i dag byder på et væld af kvalitetsrige vinterjakker til billige priser fra eksempelvis Vero Moda, Fat Moose og Modström. Mærkerne producerer gode vind- og vandtætte vinterjakker, der afspejler tidens trends til priser, som alle kan være med på.
Den funktionelle
Cykler du mange kilometer i din hverdag, holder af udendørsaktiviteter som lange gåture eller skisport, kan det betale sig at spendere lidt ekstra på en vinterjakke i høj kvalitet, udarbejdet i innovative materialer. Her er de fuldstændig vind- og vandtætte skaljakker fra eksempelvis Jack Wolfskin,The North Face eller Icepeak en glimrende investering, som kan holde dig varm og tør under ekstreme vejrforhold, og som holder mange sæsoner fremadrettet.
Den luksuriøse
Drømmer du om at iføre dig en førsteklassesvinterjakke, hvor der kræset for alt lige fra detaljer og materialer til design og snit? Her foreslår vi vinterjakkerne fra Pajar eller Calvin Klein. Mærkerne byder både på funktionelle skaljakker og bløde dunjakker, og vælger du en vinterjakke fra et af disse mærker, er du eksklusivt klædt på til alt, hvad vintermånederne overhovedet vil kunne byde på.
Den stilfulde
Uldjakken er en sikker klassiker, som vinter efter vinter dukker op blandt de absolut stærkeste tendenser. Uldjakkerne findes både i den budgetvenlige version og i den absolutte luksusudgave. Den er et stilfuldt valg, der passer godt til de mildere vinterdage og finere anledninger, hvor du ønsker at være både varmt og moderigtigt klædt på. Mærker som Tiger of Sweden, Polo Ralp Lauren og Minimum fremstiller hver eneste sæson smukke vinterjakker i uld, som altid er værd at tage et ekstra kig på.