Dunjakker
























































































































- ‹
- ›
Masser af cool dunjakker
Den helt rigtige vinterjakke skal først og fremmest kunne holde dig varm og tør gennem alt, hvad den nordiske vintersæson byder på. Herefter er der frit valg på alle hylder, og vores udvalg af jakker er både stort og varieret. Der er derfor helt sikkert også en jakke for dig!
Her på siden finder du eksempelvis massevis af lækre dunjakker, og her er både jakker til mænd og kvinder, korte som lange og varme som lette og tynde. Så har du besluttet dig for at investere i en lækker, luftig dunjakke denne sæson, finder du med garanti din nye favorit i vores store udvalg.
Den klassiske dunjakke, som vi kender den, er perfekt som vinterjakke, hvis du er lidt mere kuldskær end de fleste, mens de tynde dunjakker egner sig fantastisk til det danske forår. Som du nok kan fornemme, er dunjakken en sikker vinder året rundt, og den findes i et væld af former, farver og ikke mindst prisklasser. Her på siden har vi samlet de bedste online shops for at give dig så mange modeller og mærker at vælge imellem som muligt. Vi håber, du finder den perfekte jakke.
Vælg den helt rette variant
Dunjakken egner sig godt til både mænd og kvinder, og den kombinerer det sporty og afslappede med det lækre og moderigtige. Når du skal vælge din nye dunjakke, er der adskillige faktorer, du skal tage stilling til, såsom længden, farven, typen af dunfyld og prisklasse. Ligeledes skal du også overveje, hvorvidt du er interesseret i en model med pelskrave eller ej, samt hvilke krav du sætter til dunjakkens ydre materialer.
En dunjakke er et mere end oplagt valg, hvis du skal investere i en vinterjakke, som du vil have glæde af mange år fremadrettet. Det er der flere rigtig gode grunde til: Først og fremmest har dun nogle særlige kvaliteter, der gør dem ekstremt velegnede, når det kommer til at isolere og holde på varmen. Dun fylder desuden en brøkdel af det, andre materialer med samme isolerende evner gør, og er samtidig enormt åndbart. Tilsammen giver disse skønne kvaliteter en varm og luftig jakke, der tillader din krop at ånde. Oveni kan dun, hvis det plejes og passes ordentligt, bevare sine fantastiske egenskaber over mange, mange år, og en dunjakke i god kvalitet er derfor en rigtig god investering for den kvalitetsbevidste forbruger.
Bliver vi ved dunjakkernes forskellige prisklasser, så består den væsentligste forskel mellem de dyre og de billige dunjakker i dunkvaliteten. Dun inddeles nemlig i forskellige kvaliteter, alt efter hvor meget de fylder i forhold til deres vægt. Drømmer du om en dunjakke af høj kvalitet, skal du derfor gå efter dunjakker med en volumen pr. vægt på mellem 600-900. Jo højere tal, des finere dun og jo lettere jakke.
Der er forskel på dunene i din jakke. De kan enten komme fra ænder eller gæs. De fineste, mest luksuriøse dunjakker er fremstillet af gåsedun, og selvom dunkvaliteten ikke nødvendigvis har noget at sige i forhold til, hvor varm din nyindkøbte dunjakke er, så er dunjakkerne med en høj ’fill power’ lettere, behageligere og blødere end tilsvarende jakke med lavere fyld.
En dunjakke er som udgangspunkt ikke lavet til våde forhold. Du kan dog sagtens bruge den under småbyger, og vælger du en af de lidt tykkere vinterdunjakker, som er udarbejdet i vandafvisende nylon eller polyester, er du sikker på at komme tørt og varmt gennem en lidt større byge. Sidst men ikke mindst er det i den forbindelse desuden værd at huske på, at din nyindkøbte dunjakke allerhelst skal vaskes på skåneprogram og desuden tumbles med tennisbolde for fortsat at bevare sin luftige form og sit vandafvisende ydre.
Den klassiske dunjakke fås som sagt i et væld af modeller, farver og mærker. Når det kommer til farver, kan du både vælge at holde dig til de helt neutrale nuancer som sort, grå og navy, der passer til de fleste stilarter, eller du kan springe ud i skønne pangfarver som eksempelvis orange, grøn eller rød. Overvej også længden på din nye dunjakke. I sommerperioderne er det oplagt at vælge en kort dunjakke, mens en lang dunfrakke omvendt er et lækkert, varmt og ikke mindst elegant valg i vinterperioderne. Til herrerne er den varme, korte dunjakke et oplagt valg, og den kan bruges ovenover alt lige fra striktrøjen til jakkesættet på vej igennem sneen til og fra arbejde. Et brand, der er særligt kendt for deres dunjakker, er Moncler, så du kan med fordel tage et kig på deres udvalg, hvor du er sikker på at få dunjakker i høj kvalitet.
Lette og tynde dunjakker til forår og sommer
Den velkendte jakke med dun egner sig dog ikke blot til vinterens kulde. Den lette og tynde udgave af dunjakken er mere end perfekt til både mænd og kvinder, når de begiver sig ud i det ofte uforudsigelige forårsvejr. Når vinteren går på hæld, er det nemlig på tide at finde den helt rigtige overgangsjakke, og her er den lette dunjakke også en mere end værdig kandidat. Tænk på de lette dunjakker som en god sweater – bare varmere, vindtæt og mere let. Er dunjakken en af dine absolutte favoritter, har du desuden mulighed for at skifte den traditionelle model ud med en lækker vest i dun i de varmere sommerperioder.
Sæt knald på farverne! Hvorfor ikke vælge en orange eller navy blå North Face dunjakke til fyren og tilsætte jeans og støvler? Er du kvinde, så lys dagen op med en hvid dunjakke fra eksempelvis Yeti og match med din favorit nederdel, strømpebukser og ankelstøvler. Uanset køn hjælper dunjakken dig igennem det drilske danske forårsvejr, som det ene øjeblik kan være lunt og solrigt og det næste blæsende og regnfuldt. Dunjakken passer nemlig til enhver vejrtype, og så giver den dig tilmed stor bevægelsesfrihed og en let, behagelig pasform.
Find en dunjakke på udsalg
Fordi vores udvalg spænder over alle de bedste online shops, er der på Katoni noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Du finder de lækreste dunjakker her hos os, og vi har gjort vores ypperste for at gøre din shoppingoplevelse skøn og ligetil.
Har prisen betydning for dit valg af dunjakke? I så fald bør du ikke tøve med tjekke vores udsalg ud ved at benytte dig af filtre som ’Udsalg’ og ’Spar mest’. Med dem får du nemlig mulighed for at shoppe dunjakker til herrer og damer til yderst fordelagtige udsalgspriser. Hos Katoni kan du altså sagtens få fingrene i varm, lette og lækre dunjakker fra et af kategoriens bedste mærker til en fornuftig pris.
Har du omvendt mod på at prøve noget andet end den traditionelle dunjakke denne sæson, vil vi desuden anbefale dig også at tage et kig forbi de varme parkajakker og de robuste og funktionelle shelljakker. Hos Katoni har vi alle de vinterjakker, du kan drømme om og med garanti også én, der falder i din smag.
Vi ønsker dig rigtig god shopping.