Trenchcoats
- ‹
- ›
Fuldend garderoben med en ikonisk trenchcoat
Overgangsfrakker findes i mange udgaver, men særligt en trenchcoat er en darling hos os her på Katoni, blandt modeeksperter og måske også hos dig? Den über ikoniske frakke fås i dag i alle længder; fra de korte modeller, der går til hofterne, de klassiske lange trenchcoats til de mere oversized udgaver. Derudover er der tale om et item, som passer i garderoben hos både mænd og kvinder. Kig forbi det flotte udvalg af trenchcoats til mænd eller vores skønne udvalg af trenchcoats til kvinder alt efter hvilken frakke, du er på udkig efter.
Frakken - uanset køn - findes i dag i et væld af forskellige variationer. Den helt klassiske model har dog en række karakteristika, som er gode at kende til, inden du vælger din nye trenchcoat: Det er i særdeleshed den hakkede krave, skulderstropperne, de dobbeltradede knapper, taljebæltet, ærmespænderne og den såkaldte gun flap. Vurder selv, om du er mest til den originale model, eller om du foretrækker at eksperimentere med udtrykket.
De klassiske trenchcoats fås typisk i nedtonede farver som sort, mørkeblå og beige, men i dag kan du også få fingre i trenchcoaten i andre farver som armygrøn, rød, hvid, midnatsblå - og mange flere. Uanset længde, farve og mærke finder du et stort udvalg af de skønne frakker her på siden. Vi har nemlig samlet de bedste online shops ét sted og kan derfor præsentere dig for et stort udvalg.
Fra skyttegraven til catwalken
Få items har så rig en historie som trenchcoaten. Der er tale om en historie, der strækker sig fra 1. Verdenskrigs skyttegrave over mod Hollywoods filmlærred i midten af 1900-tallet og i dag er endt på de store modehuses catwalks samt på ryggen af diverse velklædte folk verden over.
Særligt ét brand forbindes med denne type frakke, og det er naturligvis det engelske modehus Burberry. Grundlæggeren, Thomas Burberry, designede sin model af frakken i slutningen af 1800-tallet, og den er sidenhen blevet en klassiker i såvel dame- som herregarderoben. Den klassiske beige eller navyblå Burberry trenchcoat med de ikoniske tern på inderforet bruges ikke længere i krig, men er derimod blevet en drømmefrakke for civile over hele verden.
I 1942 hittede frakken atter, da Bogart kombinerede den klassiske trenchcoat med en fedora hat i kultfilmen Casablanca. Filmverdenen har desuden haft stor indflydelse på måden, kvinder bærer trenchcoaten på. I 1950’erne og 1960’erne bar kvinder som Audrey Hepburn, Catherine Deneuve, Elizabeth Taylor og Grace Kelly frakken for at skabe et maskulint twist til deres ellers ladylike stil. Sidenhen er den set på alle lige fra topmodeller til præsidentfruer.
I dag er en trechcoat mindst lige så aktuel - men denne gang i modebilledet. Den er blevet et musthave for velklædte mænd og kvinder, og med tiden er der kommet flere variationer til, så den også passer til mange forskellige stilarter. Foruden et væld af farver kan du eksempelvis finde frakken med alternative detaljer såsom enkeltradede knapper, uden bælte eller i en kåbe-model, som særligt hitter hos kvinderne. Der er altså en trenchcoat for enhver smag!
Shop trenchcoats fra de bedste brands på tilbud
Uanset om du er på udkig efter en neutral model som en beige, grå eller sort trenchcoat eller måske en mere vild farve som rød, kan du finde en lige her. Vi har desuden samlet styles fra eksklusive brands som Tiger of Sweden samt mere prisvenlige alternativer såsom en Samsøe & Samsøe trenchcoat. Du finder med andre ord et bredt sortiment her på siden. Er du betaget af trenchcoat-designet, kan du også udforske vores udvalg af peacoats, som har en del af de samme kendetegn, men alligevel har sin egen stil.
Hvis det er prisen, der er i fokus, kan du også benytte dig af tilbudsfiltret og således kun blive præsentereret for trenchcoats på tilbud. Du finder altid masser af varer på udsalg her, så der er gode chancer for at finde en kort eller lang trenchcoat til en fantastisk pris. God fornøjelse med din trenchcoat-jagt - du kommer bestemt ikke til at fortryde en investering i så tidløst et item.
Find flere uundværlige frakker: