Frakker i grå













































































- ‹
- ›
Grå frakker du aldrig bliver træt af
Når temperaturerne falder, er der ikke noget bedre end at være godt forberedt og kunne hoppe i en lækker frakke, som både er varm og pæn. Med en grå frakke i garderoben er du sikker på, at dit overtøj altid vil passe til dine outfits – lige meget hvilke farver, du har lyst til at tage på under frakken.
Vi har samlet et stort udvalg af grå frakker i et væld af forskellige nuancer og snit, og du finder modeller til både herre og dame. De mange grå nuancer viser, at når det kommer til frakkemode, er grå altid in. Det skyldes, at de grå nuancer har en helt særlig aura af stil og klasse – på samme måde som en uldfrakke, som du også finder bud på blandt vores grå frakker.
Grå damefrakke i skarpt snit
Vi har et stort udvalg af grå damefrakker, og hvis du er på udkig efter en, der skal kunne bruges hele vinteren, kan det anbefales at gå efter en grå damefrakke i uld. Vil du gerne se feminin ud, selvom du er dækket fra top til tå af en frakke, kan du for eksempel vælge en lang, grå frakke med bælte i livet.
Går du efter et mere professionelt udtryk, er en tjekket grå trenchcoat helt perfekt til de dage, hvor du skal levere på jobbet. En lækker damefrakke behøver ikke vælte budgettet, og kigger du hos de populære highstreet brands som for eksempel Vila, finder du masser af smukke modeller til overkommelige priser.
Klassisk og tjekket grå herrefrakke
Som mand bør du overveje, om du skal gå efter en lang eller halvlang frakke. De halvlange modeller er superpopulære, da de er mere lette og uformelle i udtrykket. Til gengæld kan en lang grå frakke virkelig give dig stil og karakter. De lange modeller har også den store fordel, at de holder dig varm om benene.
Uld er altid en klassiker, når vi taler stilede grå herrefrakker, og er du til det klassiske, bør du tage et kig på de mange elegante uldfrakker med dobbeltradet lukning. Læg for eksempel mærke til brandet Samsøe Samsøe, der byder på mange flotte udgaver af den klassiske grå herrefrakke.
Er du mere den sporty type, finder du masser af fede, grå outdoorfrakker i vores udvalg. Denne type frakke er guld værd, når elementerne virkelig tager fat, da de både holder regn og vind borte og samtidig lader huden ånde.
Et look for enhver smag
En grå frakke behøver ikke være kedelig. Tværtimod. En ensfarvet grå frakke er altid en sikker vinder, men du kan også vælge et design med et mønster som tern, hvis du leder efter en frakke, der skiller sig lidt ud. Er du helt vild med tern, så kig i vores samling af ternede frakker i forskellige farver og design.
Mulighederne er mange, og når du shopper rundt i det store udvalg af grå frakker, er det svært ikke at blive forelsket i de mange elegante, stilede og sporty design. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med at finde den grå frakke, der passer til netop din personlige stil.
Uanset om du leder efter grå herrefrakker eller damefrakker, anbefaler vi, at du sætter den sammen med et par lækre læderhandsker, så du også kan holde varmen på hænderne. Vi har også masser af halstørklæder, pandebånd og huer, så du helt sikkert kan holde varmen – og naturligvis se trendy ud samtidig.