Blazere til herrer
- ‹
- ›
Den stilfulde herre blazer
Herre blazeren opfattes af velklædte mænd verden over som et uundværligt stykke herretøj. Den klassiske blazer har dog været under lidt af en rejse, siden den tilbage i 1820’erne var en fast del af uniformen hos de søens finere folk og på de engelske universiteters kaproningshold. I 1920’erne løsrev herre blazeren sig nemlig fra rollen som uniform og bevægede sig over i modens spændende verden. Den var ikke længere forbeholdt sportsmænd og søofficerer, men blev i stedet lige så stille allemandseje. Derfor fandt også mænd i almindelighed en blazer frem, når det klassiske jakkesæt blev for stift og formelt.
I dag har blazeren indtaget rollen som det alsidige og mere uformelle sidestykke til den klassiske habitjakke. Blazeren var og er altså fortsat ’cool casual’ med et moderne udtryk. Nutidens herre blazerere er desuden udstyret med et væld af fine detaljer: paspolerede lommer, store fyldige kraver, dobbeltslids og melerede strukturer for blot at nævne nogle få. Det giver den kræsne, stilfulde mand rig mulighed for at tilføje et eksempelvis personligt eller eksklusivt touch til den klassiske blazer.
Er du ikke typen, der bryder dig voldsomt om det formelle jakkesæt, er blazeren et udmærket hverdagsalternativ, som ikke må gå din næse forbi. Hos os finder du et bredt udvalg af blazere til mænd i forskellige farver, mærker og kvaliteter, så hvad end du leder efter blazeren til et cool hverdagsoutfit med jeans eller til et sofistikeret look med skjorte og klassiske habitbukser, er du landet det rigtige sted.
Når snakken falder på blazere, kommer du ikke udenom at skulle tage stilling til, hvorvidt den skal være enkelt- eller dobbeltradet. Ordene enkel- eller dobbeltradet henviser til rækken af knapper på habitjakker og blazere til herrer. Den dobbeltradede har altid to rækker knapper, og anses for værende en del mere formel end den enkeltradede. Den dobbeltradede blazer udstråler nemlig en helt særlig autoritet og klasse, der passer rigtig godt til livets mere specielle anledninger. Den helt klassiske, enkeltradede blazere har omvendt en, to eller tre knapper, der sidder på en række. Denne udgave af herre blazeren er det oplagte valg til en stilig dag på kontoret matchet med lyse chinos og en lækker skjorte. Hvis looket bliver for strømlinet, kan du altid tilføje et par rå støvler for at skabe en moderigtig kontrast.
Blazere til mænd kan bruges til et hav af anledninger. I de seneste par år er den klassiske blazer ofte blevet matchet med en hvid, åbenstående skjorte og et par mørke jeans, og netop dette outfit er blevet et oplagt go to for mange mænd, når en festlig aften i byen er på programmet. En åben skjorte tilfører dit outfit et ubesværet, afslappet touch og er dette udtrykket, du jagter, kan du uden problemer lade slipset blive hjemme, når du ifører dig din herre blazer. Du behøver dog ikke at gemme slipset fuldstændig væk. Skal udtrykket være lidt finere, vil vi altid anbefale dig at sammensætte din nyindkøbte blazer med et flot slips, en lækker hvid kvalitetsskjorte og et stilfuldt, tungt herreur.
Find inspiration her:
Du kan style din nyindkøbte herre blazer med stort set alt. Blazerens alsidighed gør den nem at style med et hav af forskellige items som klassiske hvide og blåstribede skjorter, rullekraver i blød strik og måske endda en traditionel poloshirt i en sart grøn nuance. Blazeren kan ligeledes sættes sammen med alt fra hyttesko og spændesko til chelsea boots eller dine yndlings sneakers. Det er kun fantasien og andledningen, der sætter grænserne.
Brug herre blazeren året rundt
Fordi blazere til mænd fås i et utal af farver og materialer, er der aldrig en sæson, som den ikke passer til. Den velklædte mand har derfor som udgangspunkt brug for mindst to eksemplarer af herre blazeren: en klassisk uldblazer til vinterhalvåret og en letvægtsudgave til årets varmere måneder.
Hold vinterens udgave i mørke, naturlige farver som sort, mørkegrå, mørkeblå eller en mørk beige, og gå efter kvaliteter, der primært er lavet af uld. Foråret og det milde vejr er perfekt til den lysere udgave af blazeren. Du kan stadig gå efter de blå eller grå modeller, hvis det er disse farver, du befinder dig bedst i, men hold også øje med lysere nuancer, og gå sommeren i møde på velklædt og casual cool vis i en flot, lys blazer. Sæt blazerensammen med opsmøgede jeans og dine yndlings sneakers, og du er klædt på til en øl i forårssolen.
Find et godt tilbud på blazere til mænd
Herre blazeren er enormt anvendelig, og fordi den netop kan bruges i kombination med alt fra jeans og chinos til skjorter, strik og sweatshirts, har vi naturligvis også et stort udvalg af netop denne ikoniske beklædningsgenstand. Her på siden finder du således blazere til mænd i alle prisklasser - lige fra de billige blazere i god kvalitet fra mærker som Selected, Lindbergh og Bertoni til de lækre, eksklusive brands som Boss, Gant og Tiger of Sweden. Du finder samtidig blazere til mænd i store størrelser, og er du på tilbudsjagt, har du også mulighed for at shoppe tusindvis af billige blazere til mænd på tilbud. Således er der simpelthen ingen undskyldning for ikke at investere i en lækker, tidsløs blazer, hvis du endnu ikke har sådan én i din garderobe.
Vores store udvalg byder ikke kun på et væld af moderne blazere til mænd, men også et enormt udvalg af skønne blazere til damer, hvis du har lyst til at forkæle kvinden i dit liv. Du kan se alle vores blazere lige her. Klik og lad dig inspirere af det store udvalg og de mange forskellige fortolkninger af blazeren. God fornøjelse!