Bikini toppe
- ‹
- ›
Bikinitoppe til alle anledninger
Skal du på ferie? En tur i svømmehallen? Eller er det bare blevet den tid på året, hvor dit badetøj atter trænger til fornyelse? Hvis du er kvinden, der sværger til bikinier, når det kommer til badetøj, kan du med fordel udforske dine muligheder blandt det store udvalg af alskens bikinitoppe. Sammensæt enten dit bikini look ud fra sæsonens tendenser, klassiske farver eller skab et mix & match look med afsæt i sommerreferencer som blomsterprints og sømandsstriber.
Uanset om din bikinitop skal bruges til sport eller afslapning, er den så godt som uundværlig, når du skal i kontakt med sol og vand. På Katoni har vi udvalgt et stort og lækkert sortiment bestående af bikinitoppe i forskellige modeller og pasformer. Derfor kan du her på siden finde alt lige fra bikinier med push up til tankinier og bandeauer - og naturligvis meget, meget mere.
Hvilken bikinitop er din favorit?
Når det kommer til bikinitoppe, findes der et væld af forskellige styles - heldigvis! Hver slags har nemlig hver sine fordele, så der er med garanti en model, der passer til netop din krop. Måske har du brug for en bikinitop til en stor barm? Eller måske vil du gerne have en stropløs bikinitop, der ikke giver tan lines? Det kan også være, at du foretrækker at dække dit maveskind til? Læs vores lille guide her, og bliv meget klogere på dit valg af bikinitop.
En bandeau er den stropløse bikinitop, som er oplagt til en mindre barm, da den ikke yder nær så meget støtte som en model med stropper. Til gengæld sætter den fokus på din overkrop på fineste vis. Du kan vælge en med flæser eller blonder for et feminint look eller gå efter en variant med snøre eller sweetheart neckline for et mere forførende look. Fælles for alle bandeauer er, at du undgår de såkaldte tan lines fra stropper. Yay!
Vil du gerne have lidt mere støtte, kan du vælge den skønne halterneck bikinitop, der bindes i nakken. Fordi den både hejser og støtter, er den oplagt til alle størrelser barme. Hvis du dog vil have maksimal støtte, bør du vælge en push up bikini med bøjle. Dette er i særdeleshed et oplagt valg til kvinden med stor barm, men den kan dog også sagtens bruges af dig, som bare gerne vil skabe lidt mere kavalergang.
Et super klassisk valg er den velkendte trekantsbikini, der emmer af afslappede California vibes. Med den kan du udforske din indre surfer chick - men vær dog opmærksom på, at denne bikinitop ikke yder den store støtte. Til gengæld giver den et naturligt look og masser af komfort.
Endelig er der tankinien, der kan sammenlignes med en form for top, idet den dækker maven. Denne model er perfekt til dig, der foretrækker at lade maveskindet være skjult. Selvom looket her er mere tildækket, er der stadig mange trendy designs med fine variationer som med og uden stropper, med og uden skåle og ikke mindst et hav af flotte farver og smarte prints.
Match din foretrukne bikinitop med en bikiniunderdel efter dit valg. Og husk, at du gerne må have flere favoritter! Det vigtigste, når du vælger dine bikinidele, er, at du føler dig godt tilpas med at vise din krop frem. Selvsikkerhed er som bekendt den ultimativt bedste accessory.
Understreg din personlige stil
En sort bikinitop er en tidsløs klassiker, som du finder repræsenteret hvert år i badetøjskollektionerne. Derfor designes den i flere forskellige modeller som eksempelvis med bindebånd i nakken, i en trekantsudgave, med og uden bøjle og med og uden vattering i skålen. Denne variant er oplagt til dig, der foretrækker en minimalistisk og enkel stil til hverdag.
Som modsætning til den sorte bikini top findes der naturligvis også kulørte overdele med prints, farver, flæser, perler og broderier. Denne type styles er som oftest mere feminine og dekorative. Udforsk de mange muligheder ved at tilføje flere farver i dit sorteringsfilter. Vælg de farver, som klæder din hudtype og teint bedst muligt - brug i den forbindelse dine erfaringer fra din almindelige garderobe, men husk, at badetøjet gerne må adskille sig lidt fra din hverdagspalette.
Er du den sporty type, så vælg en overdel, hvor komforten er i fokus. Det gør du ved at finde en uden alt for mange snører og andre dekorative detaljer. Her kan du søge inspiration hos sporty brands som eksempelvis danske Hummel. Undgå desuden en stropløs model, hvis du har planer om at kaste dig ud i vilde bølger - her er en bikinitop med stropper et mere sikkert valg.
Et komplet beach look hos Katoni
Går du efter et fuldendt look, når du trækker i dit nye swimwear? Så tag et kig forbi vores strandtøj, der blandt andet byder på lækre tunikaer og luftige maxikjoler. Items, der fint understøtter et feminint og boheme-look. Match dit strandtøj med din bikini-stil for at opnå et fuldendt look. Hvis du derfor har valgt en farverig og mønstret bikinitop, eksempelvis fra Seafolly, kan du med fordel kombinere den med en kjole eller et par shorts i en mere neutral farve. På den måde skaber du et sammenhængende look, hvor kontrasterne supplerer hinanden på den mest flatterende facon.
Uanset hvilken stil, du er til, så husk at kombinere dit badetøj med lækre accessories som en stråhat, fede solbriller og en rummelig strandtaske. Mix og match til du finder det helt rette look for dig. Rigtig god fornøjelse!