Badedragter
























































































































- ‹
- ›
Badedragter til både sport og fritid
Badedragten er at finde overalt for tiden: i svømmebassinet, på stranden og i byens natteliv. De mange forskellige anvendelsesmuligheder skyldes, at der er tale om et item, der bruges af damer til sport såvel som fritid. Badedragten giver dig nemlig stor komfort og bevægelighed, samtidig med at den smyger sig om din krop på flatterende og fashionabel vis, og det er egenskaber, som altid er i høj kurs.
Har du lyst til at bruge badedragten i din fritid, er det naturligvis oplagt at bruge den på stranden. Her er den et oplagt valg, særligt hvis du er en rigtig vandhund, der elsker at bade og svømme. Husk dog de vigtige baderåd, når du færdes på stranden - på den måde får du ikke kun en stilfuld strandtur, men også en sikker en af slagsen.
I et sportsligt henseende har vi flere flotte valg inden for sportsbadedragter og tilbyder dig populære mærker som Speedo og Arena, der begge er eksperter i at lave smarte badedragter med henblik på at komme hurtigt og let igennem vandet. Når du køber en badedragt, som skal bruges til sportssvømning, er det vigtigt, at den sidder godt til. Derfor kan det være en god idé at købe den et nummer mindre, da stoffet kan give sig lidt, når du kommer ned i vandet.
I modebilledet er badedragten vendt tilbage i stor stil, og i dag tilbydes der et utal af lækre og feminine badedragter fra den helt klassiske sorte badedragt, måske med en flot åben ryg, til de pyntede, mønstrede badedragter, som altid vil tiltrække sig opmærksomhed, når du kommer slentrende langs strandkanten på en solrig dag. De findes naturligvis også i vovede udgaver som en flot rød variant med høje benudskæringer, der gør dig til en ægte Baywatch babe.
Men faktisk kan du også bruge badedragten som en bodystocking med et par højtaljede jeans eller en fin nederdel udenover. Gå efter en nedringet badedragt i en sort farve, hvis du gerne vil have et forførende aftenlook. Her kan du med fordel sætte et par høje stiletter til, hvis looket virkelig skal være feminint og sexet. Med badedragten som en form for bodystocking betyder det, at du har mulighed for at bruge din badedragt året rundt – og så er det pludselig en ret god investering for din garderobe.
Find den rette badedragt til dig og din krop
Fordi badedragten findes i et utal af varianter, kan du også sagtens finde en, der passer til lige netop dig. Det kræver dog, at du ved, hvilket udtryk du går efter. Her kommer din personlige stil samt kropstype ind i billedet. Vil du gerne fremhæve din overkrop, kan du med fordel vælge en stropløs badedragt, mens en halterneck badedragt sætter et særligt fokus på dine skuldre.
Det kan også være, at du har en stor barm og gerne vil have mest muligt støtte til den? I så fald anbefaler vi dig at gå efter en variant med bøjle, så der er en form for indbygget BH i badedragten. Så skal du ikke være bange for, at en tur i vandet får dine bryster på afveje.
Når du trækker i din badedragt, er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas, og for nogle kvinder er masser af blottet hud ikke altid rart. Derfor findes der super fine alternativer, som skjuler dele af din krop - uden at gå på kompromis med din bevægelsesfrihed og mulighed for at bade. Vælg eksempelvis en badedragt med ben, som dækker din numse og øvre lår, eller gå efter en badedragt med skørt, der dækker det samme område, men på en mere feminin måde, idet den ligner en kjole.
Det kan dog også være, at du er kvinden, der elsker at vise dine smukke kurver frem? I så fald er en monokini badedragt lige noget for dig! Med dens fine og forførende udskæringer, der gør den til en slags krydsning mellem en badedragt og en bikini, kan du være helt sikker på, at der er masser af kig til din solbrune hud.
Lad shapewear gøre mirakler
Mange af de forskellige badedragtstyper findes i dag med såkaldt 'shape up', der er et populært valg hos mange kvinder. Den opstrammende virkning får nemlig dig og din krop til at fremstå i den bedst mulige form, og med den slankende effekt følger stor komfort og selvsikkerhed. Med en lækker shapewear badedragt vil du med garanti føle dig godt tilpas og stråle om kap med solen!
Hvis man har født for nylig, kan en støttende badedragt ligeledes være et behageligt valg. Den strammer ind og giver masser af støtte til maven, men vigtigst af alt kan den få nybagte mødre til at føle sig selvsikre. Og at føle sig veltilpas er i virkeligheden det mest essentielle, når man ifører sig en badedragt. Når man gør det, kan man nemlig nyde sin dag ved vandet i fulde drag.
Leder du efter andre former for badedragter, der slanker, skjuler og fremhæver dele af kroppen efter dit ønske, er det også noget, du kan være heldig at finde her. Det kan være badedragter i store størrelser, badedragter til gravide eller noget helt tredje. I din jagt efter den rette shape kan du med fordel klikke rundt i forskellige underkategorier og anvende vores søgefiltre. Så bliver din søgning med garanti nemmere og mere overskuelig, og forhåbentlig finder du frem til den perfekte badedragt.
Et skønt udvalg af badedragter og andre beach items
Prisen spiller måske også en rolle, når du skal finde den helt rigtige badedragt. De fleste kvinder elsker at spare penge, og her kan vores filtre igen hjælpe. Anvender du ”Udsalg” og får sorteret produkterne med ”Spar mest”, vil du blive præsenteret for vores store udvalg af badedragter på tilbud sorteret efter den højeste besparelse.
Udover badedragter finder du desuden et stort udvalg af lækkert strandtøj samt badetøj som flotte bikinier – alt sammen med mulighed for at gøre gode køb. Anvend blot de nævnte tilbudsfiltre, og du er klar til at spare penge, som du i stedet kan bruge på flybillet, hotel og andre ting til din ferie.
Hos os er det nemt at finde en flot badedragt, og vi har gjort vores ypperste for at give dig den bedste oplevelse. Så er det bare op til dig at passe godt på den, så du har glæde af den i flere sæsoner. Det gør du blandt andet ved at undgå maskinvask og i stedet gøre brug af håndvask med koldt vand. Gør du det, vil stoffet bevare farve og smidighed og ikke mindst fremstå flot og ny i længere tid. Vi ønsker dig god shoppingtur her på Katoni og ikke mindst en god svømmetur i din nye badedragt.