Vinterstøvler til damer
























































































































- ‹
- ›
Et lækkert udvalg af vinterstøvler til damer
Vintrene i Danmark er ikke til at komme udenom. Nogen er glade for den kolde årstid, der tillader masser af hygge, mens andre glæder sig til foråret og drømmer om lunere dage. Et par varme, moderigtige vinterstøvler gør dog den kolde årstid en smule lunere. Kom kulde, sne og sjap i forkøbet ved allerede at gå på jagt efter de perfekte varme støvler inden vinteren, hvor kulden endnu ikke helt står for døren. Det er nemlig ikke uden betydning, hvilken model du vælger, og hvornår du investerer i et nyt par. Er du tidligt ude, er du sikker på at få fingre i sæsonens mest populære støvler.
Da den danske vinter er lang, vil vi altid anbefale dig at gå efter fodtøj, der både komplimenterer din stil og samtidig kan stå imod vinterens værste sider. Langt de færreste kvinder kan dog nøjes med ét par støvler til den lange vintersæson. Den perfekte skogarderobe indeholder derfor både de lidt lettere vinterstøvler til starten af vintersæsonen, de forede og vamsede til de virkelig hårde minusgrader og ikke mindst et lidt finere par med hæl og lavt skaft til alle vinterens festlige anledninger.
Her på Katoni sørger vi for at helgardere dig, uanset hvad du jagter denne vinter. Vi har samlet et flot udvalg vinterstøvler til damer fra mange af de store online shops og gjort det let for dig at finde det par, der passer til din vinterstil. Benyt dig af filtrene for at gøre søgningen endnu lettere.

Varme vinterstøvler til enhver kvinde
De danske vintermåneder kalder på varme, praktiske støvler af høj kvalitet. Vinterstøvlerne, der skal bruges gennem alt slags vejr og hver eneste dag, skal først og fremmest være funktionelle, robuste og varme, men det behøver ikke at være ensbetydende med, at støvlerne ikke også må være pæne og moderigtige at se på. Vælg et par vinterstøvler med vandfast ydre, blødt uldfor indeni og i en høj kvalitet, der sikrer, at dine nyindkøbte vinterstøvler holder flere år fremadrettet.
Enhver modebevidst kvinde, som fører en travl hverdag, bør stille høje krav til hverdagens vinterstøvler. Når du skal investere i et par nye, varme støvler, skal du gøre dig et væld af overvejelser. Materialevalg, hælhøjde og lukning er alle elementer, der spiller en vigtig rolle, når du skal vælge dit næste par vinterstøvler.
Har du brug for et par praktiske, flade støvler, eller drømmer du om en elegant, feminin model med høj hæl? Hvad med snuden? Rund, spids eller noget helt tredje? Desuden skal du overveje, om du foretrækker støvler med snørebånd, lynlås eller måske spænder eller velcro?
Praktiske, robuste og forede vinterstøvler som udgaverne fra Timberland holder dine fødder varme, tørre og veltilpasse gennem selv den værste vinter. Den canadiske Sorel vinterstøvle er omvendt den moderigtige kvindes svar på det ypperste inden for dame vinterstøvler, og har du spenderbukserne på, er de en investering, du med garanti aldrig vil fortryde. Søger du modsat billige vinterstøvler i god kvalitet, bør du tage et kig på de budgetvenlige udgaver fra moderigtige Bianco.
Når først du har vinterstøvlerne på plads i garderoben, er det dernæst tid til at gå på jagt efter sæsonens flotteste og varmeste vinterjakke. Det store udvalg her på siden byder på alt fra den klassiske uldfrakke og den varme parka til den innovative skijakke og den luftige dunjakke og derfor med garanti også en eller flere varme jakker, der falder præcis i din smag denne vinter.
Fra de vamsede og praktiske til de moderne og elegante
Skal denne sæsons vinterstøvler være korte eller lange? Praktiske eller smarte? Et godt udgangspunkt er at overveje, hvornår du får allermest brug for de varme støvler. Skal de primært bruges til gåture i skoven i juledagene eller til den årlige skitur, er de vamsede, robuste og varme støvler uden tvivl et must. Bløde bamsestøvler, funktionelle grønlandsstøvler og de kendte Rubber Duck byder på de særligt varme og vandtætte af slagsen, som er perfekte til de praktiske gøremål og de mere ekstreme vejrforhold.
Skal dine vinterstøvler derimod bruges til hverdagen på studiet eller arbejdet? Skal de matche din ellers snorlige og fashionable stil? Måske kan du umiddelbart ikke se kombinationen, men støvlerne kan sagtens indgå i din vinterstil. Et par cool biker boots eller et par enkle Chelsea boots er oplagte valg for dig, der helst iklæder dig velsiddende jeans, en smart strik og et stort halstørklæde.
Hvis du jagter komfort i topklasse, er bamsestøvlerne med garanti noget for dig. Modellerne fra UGG Australia har for længst etableret sig på modescenen, og et par vamsede UGG’s er som taget ud af Hollywood. Brug dem til et par forvaskede skinny jeans, en statement T-shirt og en lang mohair cardigan for et afslappet men stilfuldt udtryk.
Sidst men ikke mindst kan du også overveje, hvorvidt du har mod på at gå i den modsatte retning og springe ud i overknee-trenden. Forsøg dig eksempelvis med et par smukke, lårlange støvler med hæl, der i den grad sørger for at øge elegancen og glamouren på selv den mest triste og grå vinterdag.
Har du en krævende hverdag, der tæller mange skridt hver eneste dag, kan det dog være hensigtsmæssigt at styre væk fra de højhælede dame vinterstøvler og i stedet vælge et par flade af slagsen fra eksempelvis danske Ecco, som sikrer din fod optimal støtte og komfort.
Find flotte vinterstøvler på udsalg
Kan man nogensinde få for mange støvler? Spørger du os, er svaret naturligvis nej. Find dine nye favoritter her på siden, hvad end du er mest til de høje, de flade, de brune eller de klassiske sorte.
Med den rette pleje er vinterstøvlerne en trofast følgesvend gennem flere vintersæsoner. Vælger du et tidløst par, er det en langtidsinvestering i varme fødder og velbehag igennem de triste og grå vinterdage. På Katoni finder du altid vinterstøvler på udsalg, så er prisen af afgørende betydning for dig, kan du benytte dig af udsalgsfiltret, der sorterer udvalget for dig.
Om du skal have fingrene i et par varme og praktiske Timberlands, de vamsede bamsestøvler, Sorel vinterstøvlerne med det blødeste for eller et par biker boots fra Gardenia, er Katoni stedet, hvor du finder dem alle og mange flere blandt sortimentet af vinterstøvler til damer.
Husk, at vi også har et stort udvalg af smarte vinterstøvler til mænd. Skal manden i dit liv forkæles med et nyt par flotte vinterstøvler, finder du dem derfor også hos os.God fornøjelse.