Hvide sneakers
- ‹
- ›
En af tidens største trends
Der hersker ingen tvivl om, at hvide sneakers - og sneakers helt generelt - til både damer og herrer samt unge som ældre er en af tidens absolut største trends. De hvide sneakers er at finde i modebilledet sæson efter sæson. Den populære trend har efterhånden en del år på bagen, men dette gør den ikke mindre populær.
Man kan endda gå så vidt at sige, at den kun er blevet mere og mere populær over de senere år. De hvide sneakers er trods deres sarte farve enormt anvendelige, hvilket formentlig også ligger til grund for trendens evindelige popularitet. Derudover kan trenden styles med alt lige fra jeans og shorts til kjoler og habitbukser, hvilket kun føjer til den høje anvendelighed.
Sneakers til ethvert formål
Den hvide sneaker er alsidigheden selv – den kan styles op til fest og ned til hverdag, og så findes den i et utal af designs. På grund af sneakerens popularitet har et væld af tidens største brands kreeret deres bud på denne populære sko. Det betyder, at du som kunde har utallige valgmuligheder. Du kan altså finde lige netop din favorit blandt de mange fede hvide sneakers.
Er du til det sporty look, kan du med fordel tage et kig på Nikes mange forskellige fortolkninger af den ellers basic, hvide sneaker. Er du derimod mere til det klassiske, rene look har det franske brand Lacoste en fortolkning af den hvide sneaker, som meget vel kunne være det helt rigtige valg for dig.
Foretrækker du eksklusive sneakers, som hører mere til modeverdenen end sportsverdenen? Så er skoene fra Common Projects et oplagt valg. Her finder du crisp hvide sneakers i lækkert læder, som vil matche resten af din moderigtige garderobe på perfekt vis.
Hvide sneakers året rundt
Sommer er indbegrebet af lyse shorts og kjoler samt fester under åben himmel. Vælg et par klassiske hvide sneakers til damer og tilføj en chic cowboyjakke - så er du klar til at danse natten lang. Desuden fremhæver den hvide sneaker dine solbrune ben, og hvem vil ikke gerne flashe sin lækre farve, mens den er der?
Når året går på hæld, behøver du ikke nødvendigvis at stille dine hvide sneakers bagerst i skabet og drømme dig bort til sommer. Style dem derimod med et par skinny jeans med et lille opsmøg og en langærmet t-shirt med striber eller en sweatshirt for et smart, sporty hverdagslook – et look der holder både for mænd og kvinder.
Er du derimod herren, som går efter et mere klassisk, men stadig smart look, kan hvide sneakers til herrer også sættes til et par habitbukser med matchende blazer og en hvid t-shirt eller en trendy rullekrave under. Det giver dig et uformelt, smart look og gør jakkesættet anvendeligt til hverdag.
Hvide sneakers på Katoni
Her på Katoni har vi samlet de bedste online shops fra Danmark, hvilket betyder, at du her på siden kan finde et stort udvalg i sneakers til damer og herrer fra mange forskellige brands. Vores store udvalg giver dig mulighed for at finde præcis de sneakers, du er på jagt efter. Søger du et par helt specifikke sneakers?
Hvis ja, så kan du til hver en tid benytte dig af sidens mange sorterings- og filtreringsmuligheder, som gør det muligt for dig at finde frem til det rette mærke eller den rette størrelse. Går du målrettet efter de bedste tilbud på hvide sneakers, kan du gøre brug af filteret ’Kun udsalg’ eller sortere efter sneakers med de største besparelser. Du ønskes god shopping på Katoni.