Sko
- ‹
- ›
Find nye sko i det kæmpestore udvalg
Sko, sko, sko. Kast et kig ned på dine fødder; hvad har du på dem? Sneakers, flade sko, høje hæle, støvler, sandaler, ballerinaer, loafers? Der findes et væld af sko, der alle sammen er en del af modebilledet. Alt afhængig af hvem du er som person og hvad din stil er, passer nogen modeller bare bedre til dig end andre.
Her på Katoni finder du et at de største sko udvalg på internettet – vi har samlet nogle af de allerbedste online skobutikker, og du kan derfor frit vælge mellem tusindvis af lækre modeller. Hvad end din søgen går på de perfekte højhælede sandaler til din venindes bryllup, et par fede herresko til byturen, sandaler til sommerferien eller et par af sæsonens mest hypede sneakers, så er Katoni stedet, hvor du finder det hele! Vi har gjort meget ud af vores sorteringsmuligheder, så du let og bekvemt kan finde sko i bestemte farver eller størrelser og fra det rigtige mærke. Der er altid plads til endnu et par sko i garderoben, så tag et kig her på siden og se, om der er skulle være nogen, der frister!
Lækre flade og højhælede sko
De flade sko er hverdagens bedste valg. Alt efter hvilket par, du har sat dig op efter, så passer de til langt de fleste looks. Kvindernes udvalg strækker sig fra de herreinspirerede lædersko, fine loafers med kvaster, ballerinaer i alverdens farver og mønstre til de über trendy espadrillers. Den flade model er om muligt den mest essentielle sko i herregarderoben. Den såkaldte business sko fås i mange varianter; fra den klassiske udgave, der er det perfekte valg til jakkesættet, til de smarte brogue sko, som bare skriger god stil. Desuden er loafers, sejlersko og mokkasiner de perfekte par til den preppy herrestil eller som en del af sommergarderoben.
De højhælede sko er kvindernes foretrukne valg til byture og fester. Både peep toe stiletter og pumps er klassiske valg til festkjolen såvel som bukserne. Den højhælede af slagsen gør benene længere, og af den grund alene hopper piger gladelig i skoene, uden så meget som at overveje de ømme fødder, som vi får af at danse natten igennem ti-tolv centimeter over jordens overflade. En sko som pumpen er desuden det perfekte valg til at dresse et cool og casual hverdagsoutfit bestående af jeans og t-shirt op. Og skænker du alligevel dine fødders vel og vel en tanke, er der også altid muligheden for at vælge de såkaldte kitten heels. Sandaler, pumps og slippers med en lille hæl, der giver dig den højhælede skos elegance uden risikoen for ømme trædepuder, når dagen er omme. Perfekt til såvel dagen på kontoret som de sene nattetimer.
De uundværlige rå støvler
Støvler er vinterens absolutte must. Et par vinterstøvler får dig sikkert igennem sne og slud, mens andre støvler er perfekte til såvel efterår som forår. En klassiker til pigerne, og favorit hos os her på Katoni, er de sorte biker støvler. Det er den perfekte støvle til alt lige fra jeans til nederdele og kjoler. Ankelstøvler er endnu en nødvendig sko for alle piger, samt et sikkert hit, og så fås den både med og uden hæl. Måske er du pigen, der gerne vil give din stil en snert af attitude. I så fald er et par lave støvler med spænder eller nitter efterhånden gået hen og blevet et must i skosamlingen. Skal dine støvler emme af femme fatale, er de knælange støvler et godt valg. Ej at forglemme gummistøvlerne! Ikke de mest elegante støvler, men derimod en absolut nødvendige, når du bor i et land som Danmark.
Herrestøvlerne er mindst lige så lækre. Chelsea støvler er ankellange og det geniale par sko til slim fit jeans for en rocket attitude. Et andet absolut must for fyrene er snørestøvlerne. Den klassiske desert boot, eller ørkenstøvle på dansk, af ruskind klæder alle mænd og giver din stil et ubesværet løft. Skal støvlerne være mere rå, er de solide Red Wings evigt populære. Sammen med mærker som Timberland er dette støvlerne, der giver dig et vaskeægte amerikansk look, der i den grad spiller rigtig godt sammen med jeans og masser af attitude.
Pæne sandaler til sommeren
Ingen sommer uden nye sandaler. Den åbne sko er og bliver et tegn på sol og sommer, og de fås i dag i et væld af modeller, farver og materialer. Den klassiske dame sandal med læderremme passer til alt fra hverdagens denim shorts til festens fine kjole. De højhælede sandaler er endnu en model, der er uundgåelig i de fleste kvinders garderobe. Brug dem til det lækre forårslook med bukser og top og om sommeren med det fineste, matchende silkesæt. Er du træt af at trave rundt på høje hæle, men glad for de ekstra centimeter, så er kilehæle løsningen; de er på én og samme tid afslappende og feminine.
Slip in sandalen eller slet og ret slippers er en unisex sko, der er virkelig populær blandt både mænd og kvinder. Og her behøver du ikke kaste tusindvis af kroner efter de altoverskyggende Gucci slippers - der er mange andre fine par i blandt andet sort læder eller bohemet ruskind. Den tyske sundhedssandal af mærket Birkenstock er ligeledes blevet moderne, og den sidder på alles fødder, så snart solen viser sig. Birkenstock sandaler er giver ultimativ komfort og så er de blevet en accepteret del af sommerens hverdagsstil - til fyrenes denimshorts såvel som pigernes fine nederdele. Bringer sommeren ferie og strandliv med sig, så er gummisandaler som flip flops de bedste badesandaler til begge køn, og de hører sig til, hvis du tilbringer dagen slentrende langs strandpromenaden på din yndlingsferiedestination!
Sneakers er modens smarte sko
Sneakers er bare ikke til at komme udenom! Smarte sko er gået hen og blevet praktiske, og den praktiske tendens er både komfortabel og casual. Sammensmeltningen af mode og sport startede for år siden; først var Nike sneakers de eneste rigtige at have på. I dag laver Adidas, Reebok og Asics lige så hypede og smarte sneakers, der kan være svære at få fingrene i, fordi de ryger af hylderne lige så snart, de lander. Til hverdagens vandreture og en tur i træningscentret er Nike Free modellerne efterhånden gået hen og blevet kult. Ligeledes er Adidas Stan Smith og Superstar modellerne blevet en legal del af fashionable kvinder og mænds skosamlinger. Fra Asics er en model som Gel Lyte ikke til at overse, det samme kan siges om Reebok Classic og de populære modeller fra New Balance. Vintage bølgen synes også at forsætte, og i den forbindelse er både Adidas Gazelle og Puma Suede to utrolig populære udgaver af sneaks.
Så uanset om du er mand eller kvinde, om du sværger til Nike eller Asics, og hvilken farvekombination du er til, så kommer du hurtigt med på moden med et par lækre sneakers. Og her på Katoni finder du mange af de eftertragtede kondisko. Løbesko. Sneakers. Eller hvad du nu vil kalde dem.
Gå ikke glip af:
Udsalg sikrer dig mange sko
Med alle de modeller, du skal have fat i for at få en komplet skosamling, kan det godt blive en pebret fornøjelse. Kvinde som mand skal naturligvis have flade sko, støvler, sandaler, sneakers... Og det hele skal gerne opdateres ved hver ny sæson, så det i hvert fald ikke er sko, vi mangler, når looket skal sammensættes. Men hvis du er lidt fleksibel, når det kommer til farven på snørebåndene, centimeterne på hælen eller sålens farve, så har du uendeligt mange muligheder for at finde dine sko med gode procenter. Netop fordi at vi her på Katoni har samlet en lang række online butikker, finder du også et stort sko udsalg her på siden. Udsalget på sko sikrer dig mange fine modeller til rigtig fornuftige penge og dermed har du også muligheden for at klikke flere modeller hjem.
Køb dit helt nye par sko online
Som sagt, så er sko udvalget her på Katoni rigtig stort. Du finder alle de sko, dit hjerte måtte begære. Flade sko og høje sko. Sandaler til sommeren og støvler til vinteren. Sneakers til den modebevidste og smarte gummistøvler til den praktiske. Altså har vi samlet noget for enhver. Og søger du et par billige sko online, er du også landet det rigtige sted. Vi har to filtre, som henholdsvis viser dig de varer, der er på tilbud netop nu og et, der sorterer udvalget således, at du bliver præsenteret for dem, du sparer mest på. Så selvom budgettet ikke rækker til et par fede sko til flere tusinde kroner, så har Katoni stadig masser af muligheder til dig. Vores samling af online skobutikker sikrer dig et af de største udvalg af sko på nettet. Og du kan søge efter produkter fra butikker med gratis fragt og retur, så du altid har muligheden for at sende skoene tilbage, hvis modellen ikke lige passer på din fod. Vi ønsker dig rigtig god og fornøjelig sko-shopping her hos os!