Chie Mihara sko
- ‹
- ›
Femininitet og humor
Chie Mihara er et spansk skotøjsmærke, som første gang så dagens lys tilbage i 2002. Mærket byder på unikt fodtøj, der emmer af romantik og eksklusivitet til den feminine kvinde. Det er sko til kvinden, som elsker mode, men som ikke ønsker at gå på kompromis med komforten.
Mærkets skønne kollektioner er udarbejdede, så de matcher den travle, moderne kvindes mange forskellige behov, og hver enkel sko er desuden udstyret med en innovativ anatomisk sål, der former sig perfekt efter kvindefoden. Det betyder, at det selvsamme par Chie Mihara sko sagtens kan bære dig gennem en hel dag fyldt med alverdens aktiviteter. Sæt eventuelt skoene sammen med alsidige items som rå jeans og en klassisk dameskjorte - på den måde har du et outfit, der både kan bruges om dagen og om aftenen.
Japanske Chie er det kreative geni bag Chie Miharas feminine silhuetter og humoristiske designs. Hun lader sin multikulturelle baggrund afspejle i mærkets brede vifte af designs og inspireres især af 30’ernes femininitet og 80’ernes humor. Chie sætter en ære i at designe fodtøj, der er sjovt, feminint og komfortabelt, og hendes unikke og nytænkende tilgang til kombinationen af stil og komfort tager moderne æstetik til nye højder.
Multikulturelle designs
Som du måske kan fornemme, er designerens multikulturelle opvækst og internationale erfaringer selve essensen i mærkets karakteristiske og feminine designs. Kollektionerne har derfor en smuk, multikulturel undertone og bærer præg af alt fra brasiliansk elegance, japansk designteknik og amerikansk funktionalitet til spansk kvalitet og ekspertise.
Chie Mihara sko er som oftest udstyret med en karakteristisk grov hæl, humoristiske detaljer som sløjfer, roser og prints samt farvestrålende nuancer. Skoene danner smuk kontrast til den dominerende skandinaviske minimalisme og kan eksempelvis styles med A-formede nederdele, bløde stofbukser og feminine sokker med glimmer eller print, der kan titte frem ved anklerne.
Find det bedste Chie Mihara udsalg online her
Chie Mihara har i tidens løb opnået stigende international popularitet og forhandles i dag i eksklusive shoppingcentre verden over. Sko fra Chie Mihara er det perfekte valg for kvinder, der holder af komfort og gerne betaler lidt ekstra for stilfuldt og trendsættende fodtøj, der kan få enhver sko-entusiasts hjerte til at banke hurtigere.
Som nævnt ligger Chie Mihara sko i den lidt højere ende af prisskalaen. Det skal dog ikke afskrække dig fra at investere i et af mærkets små kunstværker. Her på Katoni har vi nemlig sørget for, at du altid har mulighed for at shoppe Chie Mihara online til favorable priser blot ved at benytte dig af vores smarte ’Kun udsalg’ og ’Spar mest’-filtre. Kan du slet ikke få nok af feminint, spansk design? I så fald bør du også tage et kig forbi vores store udvalg af skomærket Sixtyseven samt skoene fra Neosens. God fornøjelse, señorita!