Om Katoni
Katoni er en online shoppingportal. Her samler vi mode fra en lang række danske online shops. Det er i forvejen nemt at handle tøj, sko og boligtilbehør online. Men hos Katoni ønsker vi at gøre det endnu nemmere for dig.
Virksomhedens historie
Ideen til Katoni startede i slutningen af 2013, da vores CEO, Steen, og hans gode venner, Jacob og Simon fra spilvirksomhenden Kiloo, ville lave en forretning sammen.
Med Steens ekspertise inden for webudvikling og markedsføring samt Jacob og Simons forretningssans blev fundamentet til Katoni lagt.
Efter 6 måneders udvikling var portalen klar og består i dag af 10 engagerede ansatte, alle med viden inden for hvert sit felt.
Medarbejdere
Steen Christensen
CEO
Steen er manden bag virksomheden, vores markedsføringsekspert og daglige leder.
Martin Skovvang Petersen
Software Engineer
Martin har ansvaret for udvikling samt vedligeholdelse af vores shoppingportal. Derudover styrer han alt det tekniske.
Line Heidtmann
Communications Manager
Line er vores sprogekspert og skriver, oversætter og korrekturlæser, inden vi sender tekster ud. Derudover er hun ansvalig for Katoni.dk og shop feeds.
Vision & mission
Vision
Hos Katoni ønsker vi at blive den førende online shoppingportal inden for mode og bolig. Vi ønsker at gøre det nemt for dig at finde frem til de bedste og billigste varer.
Igennem godt design, masser af sorteringsmuligheder, brugervenlighed og et stort og unikt udvalg vil vi være dit foretrukne valg, når du skal finde mode og boligtilbehør til den bedste pris.
Mission
Det er vores mission at tilbyde en nem og overskuelig måde at finde mode til den bedste pris sammen med de laveste fragt- og returomkostninger.
Samarbejdspartnere
Hos Katoni samler vi produkter fra mange forskellige online shops, både de helt store og de mindre nichebutikker.
Blandt vores shops finder du bl.a Boozt, Sinnerup, Nelly, Coolshop, Bestseller, Quint, Quintess, Kaufmann, Sportmaster og Stylepit. Krydret med mindre butikker danner disse partnere rammen for en absolut unik samling af items inden for mode og bolig.
Hos Katoni handler det ikke kun om tøj, sko og boligtilbehør. Vi samarbejder med alt lige fra E-mærket til Verdensnaturfonden og går meget op i at støtte gode formål.
E-mærket: Vi tror på en gennemsigtig onlinehandel. Derfor samarbejder vi med E-mærket og giver dig som bruger mulighed for udelukkende at se produkter fra E-mærkede butikker. Du kan samtidig være 100 % sikker på, at de butikker, du finder hos os, alle går ind for godt købmandsskab og har masser af gode brugeranmeldelser.