Senge & Madrasser
- ‹
- ›
Senge til en skøn nattesøvn
Opskriften på en god dag er en ordentlig nattesøvn. Med den rigtige seng bliver det en leg at sove fantastisk hele natten. Senge er derfor noget, vi bør vælge med omhu – med tanke på madrastyper, fjedre og hårdhed. Vi sælger senge til enhver smag og ethvert behov, så du har de bedste forudsætninger for at vælge den rigtige og få en god nats søvn.
Hvis du er ude efter en bestemt seng, eller måske allerede ved, hvilken størrelse den skal være, kan du bruge filtrene i toppen af siden til at få vist lige præcis det, du vil se. For eksempel kan du få vist en bestemt farve, hvis du specifikt er ude efter en måske sort eller hvid seng – enten madras, sengestel, sengeben eller det hele.
Kend dine fjedre
Madrassen er den del af sengen, der sørger for den rette støtte til din krop. Der er mange typer madrasser, og ud over at adskille sig fra hinanden på funktioner, er der også forskel på de fjedre, der bruges i hver type. Fjedrene er i høj grad med til at bestemme, hvor meget komfort og støtte du får. Det er derfor ikke lige meget, om du vælger den ene eller den anden type fjeder.
De mest almindelige typer sengefjedre er bonell-, pocket-, multipocket- og LFK-fjedre. Bonellfjedre er timeglasformede og støtter som en helhed. Det vil sige, når en del af madrassen trykkes ned, påvirker det ikke kun de fjedre, der er umiddelbart ved trykpunktet, men også de omkringliggende.
Pocketfjedre er en af de mest almindelige fjedre i kvalitetssenge. Til forskel fra bonell påvirkes de individuelt, og du får derfor støtte de helt rigtige steder i kroppen. Det er også gode fjedre, hvis du ikke sover alene – I vil ikke i så høj grad mærke hinandens bevægelser i løbet af natten. Pocketfjedre er pakket ind i små "stofposer", og er på den måde ikke forbundet med hinanden. Det samme gælder for multipocketfjedre, som i bund og grund er det samme som almindelige pocketfjedre, men blot mindre og tættere placeret. Det giver en hårdere madras, der støtter på flere punkter.
LFK-fjedre (Left Facing Knot) er cylinderformede og åbne foroven og forneden. Fjedrene er forbundet med hinanden via en spiraltråd. Disse fjedre giver medium til hård støtte, og vægten fordeles ud over hele madrassen. LFK-fjedre bruges ofte til gæstesenge, senge i sommerhuset eller lignende, da andre fjedertyper giver bedre støtte.
Find den rigtige seng hos Katoni
Når du har styr på, hvilken type madras og fjedre du skal gå efter, er det tid til at tænke over størrelsen. Alt efter om du leder efter en seng til børneværelset, teenageværelset, en stor seng til samsovning eller bare til dig og din partner, er der forskel på, hvilken størrelse der er den bedste.
De mest almindelige sengestørrelser er:
- 90x200 cm
- 120x200 cm
- 140x200 cm
- 160x200 cm
- 180x200 cm
Til sengerammer eller elevationssenge skal du normalt gå efter enkeltmadrassen på 90 cm i bredden. Nogle sengerammer, især til senge med opbevaring, kan godt passe sammen med en dobbeltmadras på 140 cm eller mere, men de fleste kræver en enkeltmadras. Hvis du ikke ved, hvor stor en seng du har brug for, kan du overveje dine behov. Skal du bruge den selv? Hvis ja, bruger du så meget plads om natten, sætter pris på masser af plads til dig selv, eller er du bare ude i en halvandenmandsseng på 120 cm, så den ikke optager unødvendigt meget plads i dit soveværelse?
Er den til både dig og din partner, og er der i det tilfælde forskellige krav til fastheden? I så fald er enkeltmadrasser sat sammen med en dobbelt topmadras en god løsning – så bliver der taget hensyn til begge jeres krav til støtte og komfort, samtidig med at I slipper for den irriterende revne midt i sengen.
Auping senge er nogle af de mest populære på markedet i øjeblikket. De sælger alt fra elevationsstel til sengegavle i flotte materialer. Auping senge er i høj kvalitet og kombinerer på perfekt vis både design og sovekomfort. Du kan selv sammensætte din drømmeseng ud fra model, farve, madras, bund og tilbehør – målet med Auping senge er nemlig at give dig en seng, der er lavet 100 % til dig, så du får en optimal søvn hver nat.
Senge med opbevaring
Ønsker du en seng med opbevaring, er en boxmadras ideel. Her køber du blot en sengeramme med plads til opbevaring, og så har du et sted at lægge det ekstra sengetøj, en luftmadras til gæsterne eller noget helt andet. Senge med opbevaring kan se ud på mange måder. Nogle har skuffer, mens andre kan løftes op med madrassen på den ene eller anden led. Begge udgaver er praktiske, men fælles for dem er, at senge med opbevaring er praktiske og gode til at gemme de ting væk, som du måske ellers ville placere under sengen eller oven på skabe.
Katoni har alt til sengen – shop alt tilbehøret online
I vores store udvalg finder du de mest populære sengetyper, herunder kontinentalsenge, elevationssenge, og boxmadrasser til sengerammer eller sengeben. Kontinentalsenge en sengetype med flere lag af madrasser: topmadras, springmadras/skummadras og boxmadras. Det giver en høj seng med optimal støtte og komfort.
En elevationsseng minder lagmæssigt om en kontinentalseng, men har fleksible lameller, så du kan hæve og sænke både fod- og hovedenden.
En boksmadras er den mest simple sengetype. Det er også den billigste, og den består af en fjedermadras, en topmadras og ben.
Din seng behøver tilbehør! Heldigvis findes der masser af lækkert sengetøj, som du kan gå på opdagelse i. Når du skal vælge sengetøj til din nye seng, kan du med fordel gå efter en stil, der passer med dit soveværelse. Tænk over farver og materialer, og hvordan det passer med resten af de tekstiler, der er i rummet. Har du for eksempel et mønstret sengetæppe, som du lægger i fodenden, når du skal i seng, kan du sætte prikken over i'et ved at vælge dynebetræk og lagen i nogle farver, der går igen i mønsteret.
Går du op i økologi og bæredygtighed, kan du tjekke vores udvalg af 100 % naturligt bambussengetøj. Bambus er et lækkert, blødt materiale, som er både allergivenligt og produceret bæredygtigt og miljørigtigt. Desuden findes det i fine farver, så du kan style dit soveværelse helt rigtigt.
Er du ude efter en god handel, kan du ved hjælp af filtrene i toppen af siden se senge på tilbud. Så kan du hurtigt finde frem til den seng, du drømmer om, til en super pris. Kast dig ud det store udvalg af senge, madrasser, tilbehør til sengen og meget mere, og bliv inspireret til en bedre nattesøvn og et smukt soveværelse.