Lyngby
- ‹
- ›
Lyngby Porcelæn er stolt, dansk designarv
Porcelænsfabrikken Danmark-Lyngby Porcelæn startede tilbage i 1936 og har siden da haft kæmpe stor indflydelse på den danske designkultur. Da produktionen var på sit højeste, stod de for produktionen af en tredjedel af alt det porcelæn, der blev skabt i Danmark, hvilket i høj grad gav virksomheden mulighed for at sætte sit præg på den danske designarv.
Der er for eksempel ingen, der ved bare lidt om boliginteriør, som ikke kender Lyngbyvasen - den ikoniske riflede vase. Også deres fyrfadsstager og Bonbonniere har haft en stor plads på den danske designscene. Lyngby glas, som 2i1-glasset, er ligeledes en gammel kending, og det samme gælder deres ikoniske lampe Esben Klint-lampen.
Virksomheden har i høj grad været med til at diktere den danske interiørstil, og faktisk var de det første brand i verden til at skabe et stel i termomateriale, hvormed de også har sat deres præg på den internationale scene.
Overbevisende comeback fra Lyngby
Imperiet Lyngby Porcelæn holdt imidlertid ikke for evigt og efter i 33 år at have været med til at skabe hele den designarv, vi har i dag, måtte de lukke i år 1969. Heldigvis blev rettighederne og tegningerne opkøbt i 2011, hvorefter Lyngby Porcelæn lavede et yderst overbevisende comeback, som stadig holder den dag i dag.
I dag kan man således få fat i alt lige fra skåle til krus og vandglas, som stammer fra de gamle tegninger og designs. Nogle af dem er blevet nytænkt, mens andre er skabt præcis, som de blev det i første omgang.
Det vil sige, at du i dag både kan finde helt klassiske designs og nogle mere moderne og nytænkte versioner. Der er dog holdt fast i, at det skal være enkelt, funktionelt og smukt, og uanset om du har at gøre med en tallerken, en lampe, en skål eller et vinglas, er der altid tænkt over netop disse ting. Der er aldrig noget, der er overladt til tilfældighederne, så hvad end du skal have fat i en ny urtepotte eller en karaffel, kan du roligt vælge dette brand. De satte et kæmpe præg på vores designarv dengang og fortsætter med at gøre det i dag.
Her på siden finder du et bredt sortiment af produkter fra netop Lyngby Porcelæn. Derudover kan du gå på opdagelse i produkterne fra blandt andre Royal Copenhagen, som ligeledes har haft stor indflydelse på dansk porcelæn-design. Du finder også de populære Kähler vaser, som kan stilles op i et smukt stilleben med items fra Lyngby.