Karl Lagerfeld
- ‹
- ›
Karl Lagerfeld - en ikonisk designer
Du kender ham helt sikkert godt. Den tyske designer Karl Lagerfeld. Han blev født i 1933 i Hamborg og er således efterhånden en aldrende, men produktiv herre. Udover mærket i eget navn har han imponerende designhuse såsom Chanel, Balmain, Fendi og Valentino på CV'et. Han er kendt for sin til tider provokerende tankegang og udtalelser samt et monokromt look. Et look, der består af en gråhvid hestehale, sort tøj og store solbriller.
Gennem årene har det lykkedes ham at tiltrække stor offentlig opmærksomhed, blandt andet grundet sin unikke stil. I 2007 udkom dokumentaren “Lagerfeld Confidential”, der følger en travl Karl både privat og professionelt.
I 2015 prøvede han selv kræfter med at være bag kameraet, da han instuerede filmen “Once and Forever” med Kristen Stewart i hovedrollen. Siden 1983 har han været chefdesigner for sit eget brand, der især er kendt for accessories og cool T-shirts.
Karl Lagerfeld er med andre ord en kreativ mand af mange talenter, der har formået at sprede sine talenter over både haute couture og ready to wear-linjer. En kobling, der ellers kan være vanskelig for mange andre designere.
Stilfuldt design med skæve detaljer
Karl Lagerfelds eget mærke har et bredt sortiment, der omfatter både solbriller, tasker, ure, punge, nøgleringe, parfumer, sko, tøj og sågar mobil covers. Mange af hans designs er særprægede og med et strejf af noget skævt, humoristisk og ungt.
Især hans T-shirts og sweatshirts, hvor en skygge af ham selv med den ikoniske hestehale og solbriller er portrætteret på, har været enormt populære blandt diverse fashionistaer verden over.
Han har også også udsendt flere forskellige taskekollektioner, men især én fik stor opmærksomhed: nemlig den med katteører på både clutches, punge og nøgleringe. Kar Lagerfeld har også haft stor success med salg af ure, der fås i et væld af materialer, prisklasser og til både kvinder og mænd.
Overordnet kan man sige om brandet Karl Lagerfeld, at det henvender sig til en ret så bred målgruppe. I kollektionen finder du alt fra rå tasker med nitter, prægede guldure, skøre huer, afslappede t-shirts, figursyede jakker og hverdagssko. Kort sagt noget for enhver smag og faktisk også for næsten enhver pengepung.
Fuldend looket med de rette accessories
Karl Lagerfeld byder på en varieret kollektion, men vi har heldigvis gjort det nemt for dig at danne dig et samlet overblik. Hos Katoni har vi nemlig samlet et nøje udvalg af Karl Lagerfeld items lige fra sko til accessories og tøj, så du let kan finde alle dine favoritter – og endda til markedets skarpeste priser.
Udover accessories fra Karl Lagerfeld kan du også kigge nærmere på vores store udvalg af tasker, der tæller både rygsække, bæltetasker, clutches, punge og skuldertasker. Vi har samlet et stort udvalg fra både danske og international designere, som du kan lade dig inpirere af.
Desuden har vi et hav af flotte solbriller til begge køn. Lad dig inspirere af de mange forskellige modeller som for eksempel sæsonens populære “Cat eyes” eller briller med farvede glas. Så er du klar til at indtage sommeren med stil!
Når det kommer til tilbehør som tasker og solbriller, handler det om at sondere udvalget nøje, inden du beslutter dig for et køb. Typisk bruger vi jo vores accessories i mere end én sæson, og derfor vælger mange at spendere lidt ekstra på solbriller, tasker eller begge dele.
Sørg for, at dine accessories matcher resten af din garderobe, så du får mest mulig anvendelse og glæde af dem. Kend din egen personlige stil og vær tro mod den - ellers kan du let komme til at lave mange dumme fejlkøb, som bare ender med at samle støv i bunden af klædeskabet.
Et god råd er at spendere på klassiske styles, mens det er en god idé at vælge en mere budgetvenlig udgave, når du går efter sæsonens nyeste trend. Trends, især de mere særprægede af dem, har det jo med at skifte fra sæson til sæson. God shopping!
Er du vild med designer brands, så se også: