GUBI
- ‹
- ›
GUBI - mellem det nye og det klassiske
Har du en forkærlighed for smukt design, har du med garanti allerede stiftet bekendtskab med den internationalt anerkendte designvirksomhed GUBI, som blev grundlagt tilbage i 1976 af designerparret Gubi og Lisbeth Olsen. Virksomheden og dens store succes drives i dag af parrets to sønner, Sebastian og Jacob.
GUBIs unikke udtryk befinder sig i krydsfeltet mellem det klassiske og det innovative. Virksomheden sætter nemlig en ære i at nyfortolke elskværdige klassikere, og denne helt specielle tilgang til møbeldesign har givet virksomheden et unikt udtryk og omdømme, der går rent ind hos kræsne designentusiaster verden over. Brandet er især anerkendt og elsket for deres flotte borde og stole samt de ikoniske lamper, GUBI Bestilte.
Falder snakken på valg af materialer og produktionsmetoder, udmærker virksomheden sig ligeledes. Her er fokus nemlig både på genbrugsteknologi og økologiske materialer. Denne miljøbevidste tilgang til møbeldesign er ikke gået ubemærket hen hos hverken danske eller internationale fans.
Møbler for feinschmeckere
Ud over mærkets smukke lamper er de prisbelønnede GUBI stole ligeledes på listen over mærkets mest populære møbler. Særligt spisebordsstolen Beetle giver med sit karakteristiske udtryk og alsidige design den kræsne forbruger mulighed for at erhverve sig et toneangivende møbel, der på bedste vis reflekterer GUBIs kombination af nordisk minimalisme og italiensk dekadence.
Den prisvindende Beetle findes i et væld af farver og materialer. Der er således rig mulighed for at få fingrene i præcis den stol, der passer aller bedst til din individuelle smag og boligbehov. Sortimentet spænder dog enormt bredt, og ud over de kendte GUBI stole og lamper kan du også finde både en sofa, lænestol, sofabord, spejl, bord og endda en barstol inspireret af den klassiske Beetle.
Uanset hvilket GUBI møbel, du vælger at kaste din kærlighed over, går det nordiske og funktionalistiske udtryk, som du kender det fra mærker som eksempelvis anerkendte Hay, igen på tværs af designs og møbeltyper.
Dansk designhistorie
Virksomheden beskriver med sig selv som en eventyrlig skattejæger, der jagter skjulte og unikke designskatte fra fortiden og giver dem nyt liv. Det er især den danske designudvikling fra 1930 til 1970, der er virksomhedens store inspirationskilde. Det afspejler sig i alle GUBI møbler, som er kendetegnet ved funktionalitet, anvendelighed og tidsløst design - ord, som netop er nøgleord for den moderne æra i dansk design.
Hos Katoni er vi stolte af at kunne tilbyde interiørelskeren en eksklusiv mulighed for at shoppe GUBI møbler til internettets absolut bedste priser. Er du faldet pladask for minimalistisk, dansk design inspireret af 1970’erne? Så vil du også elske at dykke ned i Canetts rå interiørunivers og Normann Copenhagens cool designudvalg.