Dickies
- ‹
- ›
Dickies fra workwear til streetwear
Dickies hed oprindeligt "Williamson Dickie Manufacturing Company". Det omstændelige navn er blevet forkortet, og i dag er mærket bedst kendt som Dickies. Den amerikaske virksomhed ligger I Forth Worth, Texas og blev grundlagt i 1922. Dickies var oprindeligt en producent, der solgte arbejdstøj til chauffører, bygningsarbejdere og andre håndværksrelaterede brancher. Under 2. Verdenskrig producerede de millioner af uniformer til USAs væbnede styrker. Efter krigen gik de dog over til at producere tøj til den civile befolkning.
I slutningen af 1950’erne udvidede Dickies forretningen til det Internationale marked. Mærket blev nu introduceret på det europæiske og det mellemøstlige marked. I dag sælges tøjet over hele USA og i store dele af verden som Canada, Brasilien, Rusland, Tyskland, og Frankrig samt adskillige andre lande. Dickies producerer stadig tøj til arbejdsmarkedet, men de har samtidig udvidet sortimentet til også at inkludere streetwear, der er utroligt populært blandt unge skatere. Steetwear-delen er blevet en stor del af det nuværende image.
Smart og casual streetwear til mænd
Dickies produkter er groft sagt delt op i to kategorier. Workwear og Streetwear. Workwear kollektionerne er det tøj, der stadig bliver lavet til forskellige brancher på arbejdsmarkedet. Heriblandt transportbranchen, restaurationsbranchen, til håndværkere og flere områder inden for byggebranchen. Tøjet er praktisk og skræddersyet til de forskellige brancher og det er lavet i holdbare materialer, så det egner sig bedst muligt til formålet.
Dickies Streetwear er derimod mere moderne, men stadig lavet i solide og rå materialer. På Katoni er det Streetwear sortimentet, der er velrepræsenteret. Tøjet er utrolig populært blandt skatere og i andre lignende subkulturer, ligesom Dickies sponsorerer flere professionelle skateboardere i USA og udlandet.
Dickies Streetwear appellerer til unge moderne mænd med en forkærlighed for tøj, der er cool og casual. Har du som fyr hang til streetwear, er det mærket til både festlige anledninger og hverdagens gang.
På Katoni finder du et varieret udvalg af t-shirts, hættetøjer, sweatshirts, chinos og shorts, der er tro mod den amerikanske streetwear kultur. Desuden er Dickies skjorter i det kraftige, ternede stof en signaturvare. De såkaldte skovmandsskjorter er populære i USA såvel som i Danmark. Er du interesseret i streetwear, der med god holdbarhed og stil, er mærket ikke til at komme uden om. På Katoni er der et stort udvalg og du kan samtidigt finde de bedste tilbud på Dickies tøj.