Julepynt
- ‹
- ›
Funklende julestjerner i alverdens design
Stjerner hører julen til. Ligesom julehjerter, gløgg, vaniljekranse og juleklip er julestjernen en af de traditioner, der kendetegner den danske jul. Julestjernen er måske endda den vigtigste julepynt, da den som bekendt pryder toppen af juletræet. Når vi pynter juletræ med familien, er julestjernen ofte den sidste ting, vi sætter på som en uigenkaldelig bekræftelse af, at nu er det jul.
Vi elsker jul, og derfor har vi samlet et stort og alsidigt udvalg af smukke julestjerner i mange stilarter. Du finder både julestjerner med lys, flettede julestjerner og et væld af andre versioner af denne vigtige og symbolske dekorationsgenstand. Hvad enten du leder efter julestjerner til juletræet, vinduet eller til ophæng andre steder i hjemmet, finder du med garanti masser af flotte og funklende muligheder i vores sortiment.
Lad der blive lys
Der er ikke noget smukkere end en lysende stjerne på toppen af juletræet. Leder du efter en julestjerne med lys, har vi samlet en række forskellige design, du kan vælge imellem. Du kan for eksempel vælge en julestjerne i lanternestil, hvor pæren er placeret i stjernens midte. Lanternedesignet skaber et smukt og varmt lys, og denne type julestjerne findes både i papir, metal og et væld af andre materialer, som hver har deres egen unikke effekt.
Mange julestjerner har små huldekorationer i skallen, hvilket har en helt særlig effekt på lyset. Det skaber en illusion af, at stjernerne faktisk funkler. Netop af denne grund er julestjerner i lanternestil også enormt populære som bordlamper eller til ophæng i vinduet eller andre steder.
Er du vild med denne funklende effekt, er de fine flettede og hæklede julestjerner med garanti også noget for dig. Til forskel fra julestjerner med en skal af papir eller metal, som har et stramt og strømlinet udtryk, har de hæklede julestjerner et mere organisk udtryk. En flettet stjerne har sit helt eget særlige udtryk, da hullerne og overlapningerne skaber et dynamisk og spændende lysspil.
Stilrent design til juletræet
Er du glad for stilrent dansk design, er det oplagt at pynte træet med Georg Jensen julepynt som den populære Christmas Collectibles julestjerne. Denne stjerne af guld- eller sølvbelagt messing er designet i en minimalistisk, papirklipslignende stil, som skaber en cool 3D-effekt og gør, at stjernen kan beundres fra alle vinkler.
Er du mere til det enkle, nordiske look, kan du tage et kig på danske Nordstjerne, der også har julepynt og julestjerner i sortimentet. Eller kig hos Lene Bjerre, hvor du blandt andet finder en charmerende julestjerne til ophæng med et meget personligt og varmt udtryk.
Vælg din personlige julestjerne
Vi har alle vores personlige holdninger til, hvordan træet skal pyntes. Måske synes du, at stjernen skal være helt enkel, måske foretrækker du en stor og lysende stjerne på toppen af træet, der funkler i træets skinnende julekugler.
Julestjerners plads i hjemmets julepyntning er for mange obligatorisk. De er en helt essentiel del af julen, og derfor er det vigtig at vælge en julestjerne, som du og din familie vil holde af i mange år. Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at give dig mulighed for at finde lige præcis den julestjerne, der matcher julestilen hos dig. Vi ønsker dig god shoppelyst og glædelig jul!