Produkt til øjenvipper

Test: Lange vipper med M2 Beauté Eyelash Activating Serum

Jeg har altid haft forholdsvist lange øjenvipper. Jeg synes dog, de manglede både fylde, længde og volume, og jeg var træt af at påklistre falske øjenvipper inden hver bytur.

Så stødte jeg på reklamer af M2 Beauté Eyelash Activating Serum og tænkte, at det næsten lød for godt til at kunne være sandt. Men HVIS det nu virkede, så skulle det da have et forsøg – og det fik det.

Læs om min erfaring og se resultater fra brug af serummet her.

Før-billeder

Uden mascara
Med mascara

Efter-billeder

Uden mascara
Med mascara

 

Øverst er der billeder, som er taget inden, jeg begyndte med produktet. Jeg beklager, der er gået lidt selfie i den på billederne med mascara – på daværende tidspunkt var jeg ikke klar over, at jeg skulle bruge billeder til dette formål 🙂

Nederst er efter-billeder, hvor man kan se, at mine vipper både er blevet tykkere, længere og mørkere. Jubii!

Hvordan virker det?

M2 Serum indeholder et lægemiddel, som, man har fundet ud af, kan stimulere vippernes vækst. Serummet er en klar væske, som skal påføres på et rent øjenlåg, både over og under øjet, ligesom man ville gøre med en flydende eyeliner.

Produktet løber ikke, det er gennemsigtigt og tager kort tid om at trække ind. Ét penselstrøg er nemlig nok. Du kan derfor både påføre det inden sengetid eller om morgenen, inden du lægger makeup. Vær dog opmærksom på ikke at få det i direkte kontakt med øjet. Av, skulle jeg hilse at sige.

Tjek eventuelt din ansigtsrens eller ansigtscreme og se, om produkterne indeholder olie. I så fald burde du anskaffe dig en ny, da olien kan risikere at danne en overflade, så M2 serummet ikke kan trække ordentligt ind, og du ikke får den optimale effekt af produktet.

Hvor lang tid tager det om at virke?

Normalt vil man kunne se resultater efter ca. 6-8 uger, og efter 16 uger vil det helt optimale resultat kunne ses. Det kræver dog, at du husker at bruge M2 serummet hver dag.

Når du stopper med at bruge det, vil de nye hår, der vokser ud, have din normale vippelængde, hvilket kan give en følelse af korte vipper, hvis man lige har vænnet sig til det andet resultat. Så er der ikke andet for end at begynde og påføre en ny omgang serum.

Min oplevelse med M2 Beauté Eyelash Activating Serum

Efter at have brugt M2 Beauté Eyelash Serum i godt og vel 4 måneder, kan jeg varmt anbefale den til alle, som læser med. Jeg havde som tidligere nævnt ret lange vipper før, men ved brug af M2 serum har jeg fået både længere, tættere, stærkere og mørkere øjenvipper samt et naturligt buk. Nu da jeg har opnået den ønskede længde på vipperne, bruger jeg serummet 1-2 gange om ugen for at holde det ved lige.

Jeg har været ude for at blive spurgt, om jeg har falske øjenvipper på, hvilket jeg smilende kan sige nej til. Jeg glæder mig til sommer, hvor det er badetid, uden at vandfast mascara absolut skal være et must!