Modellen Jeppe Strynø i privaten

 

Faktaboks

I sidste uge kunne du læse om modellen Jeppe Strynø og hans karriere, men i denne uge har vi prikket endnu mere til ham og spurgt nærmere ind til personen Jeppe, hans små hemmeligheder, største idoler, piger og meget mere. Læs med her, og vi kan garantere, at du vil få et smil på læben!

Da vi møder Jeppe fornemmer vi hurtigt, at han er en glad ‘dreng’. Der er smil, masser af grin og humor. I en rigtig god stemning snakker vi om alverdens ting.

Pjattet naturlighed

I forbindelse med sit job som model, nyder Jeppe godt af, at han kan tage tingene med et smil. Han erkender blankt sin svaghed for sjov og spas:

Jeg pjatter sindssygt meget, men det ligger nok også meget i min natur. Jeg er en meget glad person.”

Når Jeppe støder ind i nogle lidt anderledes situationer, kommer han altid mere afslappet igennem dem ved at pjatte og joke – også i de lidt grænseoverskridende situationer på jobbet. Han må jo bare gøre, hvad der bliver sagt og så tage det med et smil:

Så når nogen siger ”smid lige tøjet”, jamen så gør jeg det bare, og så står jeg lige pludselig i boxershorts” fortæller han grinende.

Så den replik kan man jo overveje at fyre af, hvis man møder Jeppe på gaden 🙂

Jeppe 2.3

P3-Jeppe       P1-Jeppe       P2-Jeppe

Selvom han pjatter lidt rundt i de anderledes situationer, indrømmer han, at:

”Jeg kan godt lide at være i centrum – det skal man jo også for at være model, men der er også tidspunkter, hvor jeg virkelig føler, det er ubehageligt at stå foran kameraet, fordi man føler, man ligner en idiot.”

Jeppe og pigerne

Der sidder sikkert en masse piger og funderer over, hvad man dog skal gøre for at charmere en fyr som Jeppe. Vi har gjort jer en tjeneste – vi har spurgt ham!

”En pige skal have selvironi. Det er vigtigt! Jeg skal have lov til at pjatte. Det må ikke blive sådan et glansbillede, hvor vi hele tiden svæver på en lyserød sky. Så selvironi, humor og udadvendthed. Hun skal nærmest indtage et rum – det kan jeg godt lide. Derudover er et humør, der smitter, ikke til at stå for.”

Og hvis en pige vil følge Jeppes råd til en god stil, skal hun gerne køre en lag-på-lag stil og skille sig lidt ud. Det skal dog ikke være for meget, men en gylden balance, mener Jeppe.

Han fortæller også at:
”Pigen skal finde den perfekte mellemting mellem at vise for meget og vise for lidt. En pige med en udskæring ned til navlen, uha, det er ikke godt! Vis gerne lidt, men ikke for meget!”

Jeppe 2.7

En hemmelighed?

Med den høje og velplejede manke, så skulle man tro, at der står en frisør ala Dennis Knudsen bag, men… det kan vist diskuteres! Det kom i hvert fald som en overraskelse for os, at Jeppe og vennerne selv leger frisører og klipper hinanden.

”Mine venner og jeg klipper faktisk hinanden derhjemme, hvor vi har ’salon aftenen’. Og når vi så har gang i salonen, kommer der tit billeder ud på de sociale medier – gerne af nøgne mænd. Det eskalerer faktisk ret ofte! Så kommer der lidt musik, så er der én, der ikke har tøj på, og så en anden, og så ender det i noget værre pjat.”

Så hvis du også har undret dig over Jeppes Instagrambillede, hvor han står i boxershorts og med en hårlak i hånden, så har du her svaret: Det var bare en aften i salonen!

Udover den hjemlige pop-up frisørsalon har Jeppe også en absolut stor afhængighed af Nutella og går faktisk ikke sådan vildt meget op i kost. Puh, det lyder faaarligt!

U2-Jeppe      U3-Jeppe      U1-Jeppe

Teorien om nulløsningen og Nutellaen

Er en nulløsning og Nutella lig med god form? Umiddelbart giver det ikke meget mening, men Jeppe har en fantastisk forklaring på, hvordan han kombinerer sin svaghed for Nutella med nødvendigheden om at holde sig i god form. Og når vi snakker om en svaghed for Nutella, så er det altså af en alvorlig karakter.

”Jeg har indset, at jeg ikke er villig til at ofre alt for at nå virkelig langt i modebranchen – for så er der altså bare ikke plads til Ritter Sport og Nutella. Og det skal der altså være i min verden!”

Jeppe bliver helt ekstatisk, da han fortæller om sin absolutte livret, som er pandekager med Nutella. Den slår aldrig fejl, og du kan altid finde Nutella i Jeppes køkkenskab.

”Jeg er tosset med Nutella!” Så enkelt kan det siges!

924154_1487373511575227_1706766372_n

”Jeg går overraskende lidt op i kost. Jeg ville ønske, jeg gjorde det, men jeg har virkelig en svaghed for desserter og Nutella.”

Og så til løsningen på kombinationen af Nutella og den gode form.

“Jeg kører med sådan en nulløsning oppe i hovedet. For eksempel kender jeg til en opskrift på pandekager, som er sunde. Og så tænker jeg jo: sund pandekage og usund Nutella – de to sammen må jo gå i nul. Det må det jo gøre! Den nulløsning går jeg ofte ud fra. Og fitness bliver en måde jeg retfærdiggør noget, som måske er mindre sundt.”

11098592_823074431111517_1021728150_n

Heldigvis, kan man måske tillade sig at sige, så går Jeppe i fitness og spiller ret meget fodbold. Selvom fodbolden er lidt seriøs, skal der stadig være plads til små synder i form af øl og hygge.

Jeppe 2.2

”Min far er verdens sejeste mand”

Da vi spørger Jeppe om, hvem hans idoler er, udbryder han uden tøven:

”Jeg synes, min far er verdens sejeste mand! Han er alt det, en mand bør være”.

Dog er idol-konkurrencen hård, da selveste David Beckham også ligger helt i toppen blandt Jeppes favoritter, men han vender alligevel tilbage til sin far:

”Han brokker sig bare aldrig. Han er uddannet jægerpilot og bare mega sej. Og dengang jeg var lille, så vidste jeg bare, at hvis min far tog mig til side, så havde jeg virkelig lavet noget lort. Han gør ikke noget med mindre det er berettiget, så hiver han mig til en samtale, så er den virkelig gal.”

Man kan tydeligt fornemme, at Jeppe er stolt af sin far – og det er egentlig meget sødt. Mon ikke også faren er stolt, når han ser sin søn på reklamer rundt omkring i landet.

Jeppe 11111Jeppe 2.4

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeppe og Aarhus – find Jeppe!

Når Jeppe slentrer rundt i Aarhus, ender han ofte på cafeen Drudenfuss. Cafeen ligger i det skønne Latinerkvarter, hvilket Jeppe synes, er rigtig hyggeligt.

”Der er altid mennesker, og det er bare så hyggeligt. Der er god stemning, en masse mennesker og mange cykler som kommer forbi. Jeg kan i det hele taget godt lide at sidde og kigge på andre mennesker” fortæller Jeppe med et grin.

Jeppe 2.1

Hvis du derimod skal finde Jeppe, når mørket er faldet på, så tag et kig ind på Slap Af, hvor du enten kan finde ham bag baren eller foran den med et lakridsshot i hånden.

”Jeg går næsten altid de samme steder hen. Jeg ville dog ønske, at jeg brugte de små lokale steder noget mere. I øjeblikket er Zenza et hit. Der kan man svede, hoppe og stå rigtig tæt, og det er virkelig lækkert” slutter Jeppe med et stort grin.

Jeppe 2.9