BeWooden butterflys

BeWooden: Fra overskudstræ til stilede accessories

Vi skriver 2015, og for hvert år der går, bliver det globale samfund mere og mere bevidst om de miljømæssige udfordringer, vi står over for. Den globale opvarmning fylder meget på mange politiske dagsordener såvel som for mange privatpersoner i de små hjem. De fleste af os er enige – forurening er skidt! Men hvor mange af os går fra tanke til handling og prøver at redefinere vores vaner, vores forbrugsmønstre og vores rammer for, hvad vi troede var muligt? Enter BeWooden.

 

Sagde du lige træ?

Modeindustrien er en af verdens absolut mest forurenende industrier. Jovist, der er øget opmærksomhed på bæredygtighed også i denne branche, men det tjekkiske mærke BeWooden har taget bæredygtighed til et nyt plan. De laver accessories. Butterflys til både herrer og damer, kortholdere, slipsenåle og manchetknapper indtil videre. De skiller sig imidlertid ud fra mængden. Deres produkter er lavet af noget så fjernt fra modeverdenen som træ. Men de har ikke været ude for at fælde en halv regnskov her. Der er tale om træsorter som meranti, mahogni, æbletræ og bøg, som er overskudstræ fra lokale værksteder i Tjekkiet. Altså træ som alligevel skulle smides ud. I stedet bliver det til mode.

Passionen for stil, der møder bæredygtighed, er helt essentiel, fortæller Lasse Gross-Nielsen, som er partner og ansvarlig for kundekontakt og markedsføring for BeWooden Danmark:

“Vi lægger meget ansvar i det her med at være miljøvenlige, og det var egentlig grunden til, vi blev så tændte på projektet. Vi synes, det er superfedt, at vi får gjort noget ved træ, som ellers var blevet smidt ud, og vi får ændret det til, at det rent faktisk kan blive ting, man vil gå med og bruge i hverdagen.”

Og ud over at overskudstræ som primærmateriale er en ganske miljøvenlig måde at producere mode på, så vinder materialevalget også på stilfronten ifølge Lasse Gross-Nielsen:

“To stykker træ kan jo aldrig være ens. Derfor vil to af vores produkter heller aldrig være helt ens, selv om de er lavet af samme træsort og hedder det samme. Hvert produkt er unikt, og det er også lidt det, vi søger. Man skal kunne skabe sin helt egen unikke stil,” 

12181997_10153088791997026_1216131782_n

12181754_10153088792012026_2036859748_n

 

Nye i Danmark

Mærket med de store visioner og krystalklare værdier er netop landet i Danmark. Bewooden.dk er nu online, og her kan du se, købe og læse mere om produkterne og mærket, og du kan følge dem på Facebook, hvor du kan følge med, når de kommer med nye produkter og meget andet!

Rikke Agerholm Christensen
Skrevet den