Oscars 2016

Oscars betyder hotte stjerner, flotte festkjoler og lækker styling! På søndag rulles den røde løber ud, og det er endnu engang tid til at finde ud af, hvem der kan hive priserne hjem for årets bedste film, skuespillerpræstationer osv.

Champagnen findes frem, og vi er klar til at følge de festlige begivenheder fra søndag aften til mandag morgen, lige fra de største stjerner begynder at ankomme på den røde løber til selve showet med prisoverrækkelser og takketaler.

Oscars er kendt for altid at være spændende og fyldt med overraskelser. Ikke blot når det gælder prismodtagerne men også utraditionelle og uventede handlinger, som da værten Neil Patrick Harris sidste år smed tøjet på scenen, Ellen Degeneres verdensomspændende “kendis-selfie” og dette års boykot af showet blandt flere store berømtheder. Vi kan ikke vente med at se, hvad dette års 88. Oscars byder på, og her er blot nogle af de highlights, vi ser allermest frem til i år:

Fashion på den røde løber

Oscarshowet har gennem årene budt på lidt af hvert, når det kommer til stjernernes garderobevalg. Vi er vant til at se garvede skuespillere som Angelina Jolie, Heidi Klum, Charlize Theron og Jennifer Aniston iføre sig smukke og klassiske kjoler, men i de senere år er også nyere stjerneskud som Lupita Nyong’o og Jennifer Lawrence kommet med på bølgen med nogle iøjefaldende og spændende valg. Og hvem kan glemme Bjørks svanekjole eller Gwyneth Paltrows gennemsigtige kjoletop? Der vil helt sikkert være rig mulighed for at blive både positivt begejstret og vildt forarget igen i år, når de kendte skuespillere skal kæmpe om rampelyset på den røde løber. Vi ser frem til udvalget af både enkle og minimalistiske kjoler i sort og hvid, de elegante røde kjoler og de mere sprælske og vovede valg, der enten kan bære eller briste.

Vinder Leo endelig en Oscar?

Som ægte filmnørd, der har set nærmest samtlige film med Leonardo DiCaprio, håber og satser jeg på, at dette bliver året, hvor Leo ENDELIG kan løfte den gyldne statuette mellem hænderne. Efter at have været nomineret flere gange uden nogensinde at vinde den eftertragtede pris for bedste mandlige hovedrolle, må det være på tide, at titlen i år tilfalder den efterhånden garvede herre. Leo har om nogen bevist, at han kan spille alt lige fra mental ustabil og hæmningsløs børsmægler til forførende kvindebedårer og hævntørstig vildmand. Hans seneste præstation i The Revenant er så exceptionel god, at der ikke bør være nogen tvivl om, at han fortjener at hive sejren i land. Selvom det er et stærkt konkurrencefelt, og jeg især er vild med Eddie Redmayne og hans imponerende portrættering af den første danske transkønnede pige, er der efter min mening ingen, der i år kan hamle op med Leo. Mon ikke det også vækker begejstring, at det er den anerkendte mexikanske filminstruktør Alejandro González Iñárritu, som blandt andet er kendt for Babel og Birdman, der står bag filmen? Jeg krydser i hvert fald fingre og satser på, at i år bliver Leos år.

Bedste udenlandske film

Kan vi gøre det igen? Endnu engang er en dansk film at finde blandt de oscarnominerede til årets udenlandske film. I år er det Tobias Lindholms drama Krigen, som er en af de fem udenlandske film, der kæmper om at vinde kategorien. Dansk film har de senere år formået at gøre sig meget bemærket på den internationale scene, og det er kun seks år siden, at Danmark sidst kunne hive en oscarstatuette hjem for Susanne Biers film Hævnen. Den ungarnske Son of Saul er dog storfavorit ved dette års show, men derfor kan vi jo stadig håbe og tro på, at Pilou Asbæk og co. igen tager en dansk sejr i hus.

Vil du også i Oscarstemning? Forbered og glæd dig til søndagens show ved at tage et kig på nogle af vores mest festlige kjoler til damerne og jakkesæt til herrerne, der nok ikke helt kan hamle op med kendissernes, men det er da et forsøg værd!

MX121C03M-G11@16

Bcbgmaxazria Gallakjole
4.195 kr.

UI021C00Z-Q11@14

Unique Gallakjole
1.535,00 kr.

UI021C00D-Q11@14

Unique Gallakjole
1.275,00 kr.

UI021C00R-C11@15

Unique Gallakjole
1.595,00 kr.

SE622A07F-Q11@19

Selected Homme One
1.035,00 kr.

TP822A01N-K11@33

Topman skinny fit
1.695,00 kr.

RB022A00F-C11@21

Reiss Rhine
5.195,00 kr.

T1022A00Y-K11@26

Tommy Hilfinger Tailored
2.405,00 kr.