Baum und Pferdgarten
- ‹
- ›
Baum und Pferdgarten
Baum und Pferdgarten er et dansk modebrand, der blev etableret i 1999 af designerne Rikke Baumgarten & Helle Hestehave. Det kreative samarbejde begyndte, mens de begge uddannede sig ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design. De fandt på det finurlige, tysk-klingende navn ved at lege med deres efternavne og sætte dem sammen til en ny ordlyd. Og finurlighed og humor er netop nogle af nøgleordene i brandets designæstetik. Her er man ikke bange for at eksperimentere med udtrykket, hvilket blandt andet kan ses i brugen af kontraster. Det gælder både kontraster i materiale, farve og form.
På trods af den modige tilgang til design formår designerne bag mærket gang på gang at ramme plet med deres kollektioner. De kombinerer det eksperimenterende med det klassiske - og lykkes! Kort sagt: Vil du gerne emme af eksperimentende og moderne coolness, er dette mærke et helt oplagt valg for dig.
Succesfuldt samarbejde
I år 2009 købte den danske modegigant Bruuns Bazaar aktiemajoriteten i Baum und Pferdgarten. Det blev starten på et succesfuldt samarbejde, og i dag sælges mærket i mange butikker verden over. Baum und Pferdgarten har modtaget flere priser for nyskabende design. Af eksempler kan nævnes Danish Fashion Award for bedste danske brand, som de modtog i 2009. Tildelingen af de velfortjente priser vidner om en designerduo, der er anerkendt både af kollegaerne i modebranchen såvel som af kunderne.
Et slag for kvinders rettigheder
I 2017 faldt 100-årsdagen for kvinders stemmerettigheder, og i den forbindelse indgik Baum und Pferdgarten et samarbejde med Dansk Kvindesamfund, der havde til formål at skabe opmærksomhed omkring kvinders rettigheder. Både model Mathilde Göhler og forkvinde Lisa Hjortlund i Dansk Kvindesamfund var blandt ambassadørerne for kampagnen og iført unikt og limited T-shirt design med det ikoniske kvindetegn i leopardprint placeret på brystet. Det er Baum und Pferdgarten, der er skaberne af det unikke T-shirt design, som i alt kunne findes på 16 kendte kvindelige ambassadører i Danmark.
Find Baum und Pferdgarten lige her
Hos Katoni finder du et spændende udvalg af Baum und Pferdgarten online. Om du er på jagt efter et printet sæt, en fin nederdel eller en funky kjole fra brandet, finder du det med garanti her på siden. Du finder også et lækkert udvalg af sko - hvad med at sætte et par højhælede sko til mærkets humoristiske og eksperimenterende styles?
Ved at bruge vores søgefilter kan du lettere navigere mellem de mange styles og se resultater, der passer til dine specifikke ønsker. Du kan også vælge et filter som 'Kun udsalg' og se vores Baum und Pferdgarten udsalg. God shopping!
Er du vild med Baum und Pferdgarten, så se også: