Solbriller
























































































































- ‹
- ›
Det absolutte accessory must-have
Solbriller er en absolut nødvendighed. Uanset om dine nye solbriller skal bruges i sommerens stærke solskin, når du sidder på din yndlingscafé, når du drikker øl på bjergtoppen på årets skitur eller som et tiltrængt skjul efter en lang nat. Solbriller er en af vores absolutte favorit accessories, og netop fordi solbrillerne kan bruge på alle tidspunkter af året, er det helt okay at have flere par liggende derhjemme.
Her på Katoni har vi naturligvis samlet et bredt udvalg af solbriller til damer og herrer fra de bedste online shops. Derfor kan du også være helt sikker på, at du finder et godt bud på det par, du står og mangler i din samling.
Fra Hollywoods gader til Alpernes bjergtoppe
Solbriller er en gammel sag. Men holder vi os til moderne tid, så vandt solbrillerne indpas i 1920’ernes Hollywood. Blandt filmstjerner og andre kendisser blev den mørke brille et ’disguise’ mod nysgerrige blikke. I løbet af de efterfølgende årtier bredte den fashionable trend sig til særligt kvinder i USA og i 1938 viste statistikker, at kun en fjerdedel af alle amerikanere brugte solbriller som reel beskyttelse af deres øjne. Det ændrer dog ikke på, at solbrillernes primære funktion er at beskytte øjnene mod stærk sol og skadelige UV stråler. I dag har solbrillerne fundet vej fra Hollywoods gader til mænd og kvinder verden over, og er lige så ofte set på toppen af Alpe d’Huez som på Sunset Boulevard. Og vi bruger dem på alle mulige og umulige tidspunkter.
Solbriller er kendetegnet ved det mørke glas, der beskytter mod sol og nysgerrige blikke. Men faktisk er farven på glasset afhængig af, hvilket vejr og hvilke forhold solbrillerne skal bruges under. Og hvad moden dikterer, naturligvis. Grå og grønne glas er neutrale, da de ikke forvrænger farverne. Brune glas forvrænger farverne en anelse, men øger samtidig kontrasterne. Turkise glas er gode i højlys, fordi de også gør kontrasterne skarpere, mens gule og ravfarvede glas er de mest populære blandt skiløbere og piloter. Derimod har hverken blå og lilla glas nogen særlige funktioner udover de iøjnefaldende farver.

Ikoniske Ray-Bans
Netop fordi solbriller er allemandseje, findes der et utal af lækre modeller. Hvilket par, du skal vælge, afhænger af din ansigtsform, din stil og hvad dit udvalg i forvejen består af. Alligevel har vi her udvalgt fem modeller, som du bør kende til. Lige fra de ikoniske Ray-Ban solbrille modeller, musikeres favoritter og de tidsløse og klassiske oversize modeller.
Lad os starte med den nok mest ikoniske model, der nogensinde er skabt. ’Aviator’ er den klassiske pilotbrille med dråbeformede glas og et tynd metalstel. Som navnet indikerer, blev modellen designet til piloterne ved det amerikanske militær i 1936. Sidenhen blev solbrillerne et fashion statement og er i dag kendt som Ray-Ban Aviators, men findes også fra en lang række andre mærker.
Når snakken falder på Ray-Ban, er modellen ’Wayfarer’ heller ikke til at komme udenom. Den blev designet i 1952 og er kendetegnet ved trapezformede glas, der er bredest øverst, og et kraftigt plastikstel. I 1960’erne blev solbrillerne båret af alle fra James Dean til Elvis Presley og blev yderst populære. Ray-Ban redesignede den populære model i 2000 og sidenhen er Wayfarer blev brandets mest populære solbrille. Og netop fordi den er så populær, findes der mange varianter fra mærker som blandt andet Céline.

Klassiske Gucci
En anden rockstar-model er de såkaldte ’Teashades’. Eller ganske enkelt ’ John Lennon briller’. De runde solbriller med det tynde tråd-stel er lig med 1960’ernes helt store musikere og den modkultur, de var en del af. Med hipster indtoget i særligt Skandinavien er teashades igen blevet rigtig populære og mærker som Ray-Ban og Céline laver dem i dag.
En anden, måske for nogen ukendt, model er 'Browline'. Det er solbrillerne af hårdt plastikstel med to næsebroer. Den ene er typisk af samme materiale som stellet og den anden er en tynd tråd over næsen ved panden. En meget populær udgave af netop Browline er modellen So Real fra Dior, der netop har det design kombineret med runde spejlglas.
Hvor de øvrige fire modeller er populære blandt begge køn, er den sidste forbeholdt kvinder. Og nok endda den mest klassiske af alle solbriller til damer. ’Oversized’ solbriller er først og fremmest kendetegnet ved det brede stel og store glas. Modellen kaldes af nogen for ’Jackie O’s’, fordi USA’s tidligere first lady, Jackie Kennedy Onassis, ofte bar de oversized solbriller. De ultimativt mest klassiske solbriller laves i dag af blandt andet de fashionable modehuse som franske Dior og italienske Gucci.
Cool herrestil og feminine looks
Ingen komplet garderobe uden solbriller. Det er en accessory på niveau med din pung, dit bælte eller den der taske, du bare altid har med dig. Uanset om du er mand eller kvinde, er solbrillerne ikke til at komme udenom.
Når det gælder solbriller til mænd er mulighederne mange. Du kan med fordel dele de mange modeller op i to grupper, retro-udgaverne med tyndt metalstel og de mere nyfortolkede modeller med kraftigt plastikstel, der er geniale til hverdagslooket. Match en Wayfarer med denimshorts, sweatshirt og et par crisp-white sneaks for en casual sommerstil. Skal attituden have et spark, kan du overveje de runde solbriller. Tilsat et par slim fit jeans, Chelsea boots og bomberjakken er du klar til foråret. Mærker som Persol og Han Kjøbenhavn laver begge rigtig cool solbriller til mænd, og du slipper nok heller ikke for at kaste et blik på Ray-Ban og de ikoniske modeller herfra.
Mange solbriller er med tiden blevet unisex. Det skyldes først og fremmest, at kvinder har taget rigtig mange herre styles til sig, hvilket også betyder, at du som kvinde har et meget bredt udvalg af solbriller. Så godt som alle herremodeller passer også til dig, så længe du er opmærksom på størrelserne. Men hvorfor ikke snuppe din kærestes solbriller, hvis du lige står og mangler? Og så er de oversize solbriller bare rigtig gode på de dage, hvor din make-up ikke rigtig spiller eller hvis dine øjne er lidt røde efter en lang nat. Samtidig er de store solbriller et rigtig chic valg, der i den grad spiller på din femininitet.
Find dine nye solbriller online
Husk altid at tage dine solbriller med dig. Smid dem i tasken til hverdag – det er aldrig til at vide, hvornår solen titter frem herhjemme. Og både sommerens skarpe lys og vinterens lave sol kræver lidt beskyttelse til øjnene. Husk også solbrillerne, når du pakker til skiferien, sommerferien ved vandet og storbyferien.
Online finder du så godt som altid gode tilbud på dine nye solbriller. Det gælder naturligvis også her på Katoni. Vi har gjort meget ud af vores sorteringsmuligheder, hvilket betyder, at du året rundt finder rigtig gode tilbud på solbriller lige her. Og er prisen vigtig for dig, har du også muligheden for at sortere efter pris og på den måde få vist masser af billige solbriller. Et mærke, der er værd at holde øje med, hvis du er typen, der altid sætter dig oven på dine solbriller eller smider dem væk i tide og utide, er Komono. Brandet er budgetvenligt uden at gå på kompromis med designet. Også brandet Pierre Cardin er et kig værd. Det italienske brand designer både tøj og accessories, så du har masser af muligheder for at skabe det perfekte look. Med det brede udvalg her på Katoni ønsker vi dig rigtig god fornøjelse.