Bøllehatte
- ‹
- ›
Bøllehatte til alle modeelskere
Bøllehatten er et klassisk og tidløst item, som de seneste år har oplevet en stor genopstandelse. Både i gadebilledet, på de internationale catwalks og i et væld af kollektioner fra store modebrands er bøllehatten ikke til at komme udenom. At netop bøllehatten er blevet moderne igen, er ikke sært. For det enkle design med den ikoniske nedadbøjede skygge, der går hele vejen rundt om hovedet, har et supercool udtryk.
Bøllehatten blev oprindeligt designet til at beskytte nakke, hoved og øre mod solen, og er derfor perfekt til solferie, vandreture og udendørs hobbyer. Designet blev for alvor moderne, da kunstnere på streetscenen og i rapmiljøet tog bøllehatten til sig, og i dag har alle de store sports- og modebrands såsom Addidas, Wood Wood, Nike og Ellese sat deres eget præg på den populære hovedbeklædning.
Moderne og stilrene bøllehatte til dame og herre
På katoni.dk finder du et væld af bøllehatte i forskellige design til både dame og herre. Er du vild med street-stilen, er en bøllehat fra et af de store sportsbrands som for eksempel Adidas, Nike, Ellesse, The North Face, Fila eller Carhartt med garanti noget for dig. Disse brands byder på en række superseje design med alle de fede logoer, vi kender og elsker.
I lighed med caps har mange bøllehatte et unisex-design, så de kan bruges af både mænd og kvinder. Leder du efter en bøllehat specifikt til damer, så gå for eksempel efter en i lilla, lyserød eller med cool leopardprint. Du kan også gå efter brands som Núnoo og Sui Ava, der laver superfine bøllehatte til kvinder med fine, feminine detaljer.
Minimalistiske, sporty og sjove bøllehatte
Er du vild med blandingen af minimalisme og sport, er brands som Lacoste og Tommy Hilfiger værd at tjekke ud. De laver nemlig enkle og sporty bøllehatte i nedtonede farver såsom sort, mørkeblå og hvid, der matcher mange forskellige outfits.
Kan du godt lide statement items, der skiller sig ud fra mængden, kan du i stedet gå efter nogle af de mere unikke og sjove bøllehatte i udvalget. Vælg for eksempel en bøllehat med tryk fra brandet Wood Wood, en quirky, beige bøllehat med snor eller en skrigende gul eller grøn bøllehat.
Stort udvalg af billige bøllehatte og gode tilbud
Er du på jagt efter en billig bøllehat, kan det anbefales at kigge hos nogle af de populære highstreet-brands såsom H&M eller Monkey, der byder på et væld af fede design, der ikke vælter budgettet. Du kan også gå på jagt efter et godt tilbud i vores store samling af bøllehatte til nedsat pris.
En bøllehat er ikke bare en praktisk foranstaltning, der kan skærme dig mod solen. Den er også et cool mode item, der passer perfekt sammen med et par lækre shorts eller en nederdel samt en enkel T-shirt og en cool bæltetaske. Afhængigt af din stil kan du også vælge en mere fremtrædende T-shirt med print i farver, der passer til bøllehatten.
Vi har et væld af bøllehatte til mænd og kvinder, så brug gerne søgefiltrene i toppen af siden, så du kan få vist præcis de bøllehatte, du er interesseret i, hvis du eksempelvis har et favoritbrand eller nogle bestemte farver, du er på udkig efter. God fornøjelse!